Lederuddannelse gør en forskel for lederes adfærd

”Løsningen er ledelse” - Det har i mange år været budskabet, når offentlige institutioner står med problemer eller har svært ved at levere tilstrækkelig service til borgerne. Det er blevet fremhævet, at netop ledelsen og måden at lede på adskiller succesfulde institutioner fra mindre succesfulde. Forskningen har historisk set undersøgt, om offentlig ledelse faktisk har betydning for resultaterne i en organisation, og der er efterhånden enighed om, at ledelse, og hvor godt organisationer klarer sig, hænger sammen. Så hvis løsningen er ledelse, må det naturlige spørgsmål være: Hvordan sikrer vi, at ledelsen udvikles på en måde, så den offentlige sektor og dens ydelser til borgerne bliver bedre?

Eftersynet har givet os mere viden

Ledelseskommissionens arbejde satte en debat i gang om, hvorvidt lederuddannelserne bidrager positivt til at udvikle ledelse i den offentlige sektor. Diskussionen var dog baseret på et meget begrænset datagrundlag og bidrog ikke nødvendigvis til større viden om lederuddannelserne og deres betydning for offentlige institutioner.
Med Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Eftersyn af de offentlige lederuddannelser fra september 2021 står vi i en meget bedre situation. Som en del af eftersynet er der gennemført en lang række analyser af virkninger af lederuddannelserne og af aftageres og deltageres oplevelser af uddannelserne. Det giver os en unik mulighed for at vurdere, om lederuddannelserne bidrager til at udvikle ledelsen i den offentlige sektor.

Lederuddannelse gør en forskel for lederes adfærd

Arbejdsgruppen bag eftersynet har fået gennemført en analyse af forskning i effekter af offentlige lederuddannelser. Den viser, at der er en positiv sammenhæng mellem lederuddannelser og flere såkaldte praksisnære effekter, fx samstemmende opfattelser af udøvet ledelsesstil, jobtilfredshed, brugerorientering, organisatorisk læring, arbejdsmiljø og implementering af teamstruktur.

Arbejdsgruppen har også kigget på ledernære effekter herunder denne konklusion:
”Hovedparten af studierne om ledernære effekter fremhæver positive effekter på både ledelseskompetencer (eksempelvis lederes generelle ledelseskompetencer, self-efficacy, forståelse af ledelsespraksis etc.) samt ledelsesadfærd (eksempelvis transformations- og transaktionsledelse samt øvrige ledelsesstile og adfærdsorienteringer). Nogle studier finder, at uddannelse i konventionelle ledelsesformer reducerer uønsket ledelsesadfærd, eksempelvis laissez-faire ledelse. Enkelte studier finder modstridende resultater”. Gennemgangen af de forskellige studier viser også, at vi mangler studier af de borgernære effekter af lederuddannelser. I analysen har arbejdsgruppen kun identificeret et enkelt studie, hvor der ikke kan etableres en sammenhæng mellem det, at lederen på en skole har været på lederuddannelse og elevernes læring.

Læs kommentar til eftersyn af lederuddannelser af enhedschef Anne-Mette Termansen

Her er flere forhold, der skal kigges efter i sømmene:

Ledernes forberedelse og afklaring inden uddannelsen: Hvordan sikres det, at lederne har en dialog med deres egen leder om ønsker og udviklingsbehov, og hvordan kan lederens leder systematisk inddrages gennem hele uddannelsen?
Studierne peger på, at der i højere grad bør følges op, når lederen har afsluttet lederuddannelsen. For hvordan kan arbejdsplads og uddannelsesinstitution i samarbejde facilitere en løbende udvikling af ledelseskompetencer? Hvordan fastholdes læringsnetværk efter endt uddannelse? Hvordan kan fx HR støtte ledernes fortsatte kompetenceudvikling? Der er mange forskellige svar på spørgsmålene. Alle kalder på et tættere samarbejde mellem aftagere og uddannelsesinstitutioner.
Vi ved for lidt om, hvordan den viden, undersøgelser og processer, lederne tilegner sig og igangsætter som en del af lederuddannelserne, udvikler sig til nye greb i praksis til gavn for borgerne.

Ledere får værktøjer, de kan bruge i praksis

Eftersynet af de offentlige lederuddannelser indeholder også spørgeskemaundersøgelser med deltagere på lederuddannelserne samt deres chefer. Hvis vi kigger på diplomuddannelserne, mener 70 procent af dem, som har deltaget i en diplomuddannelse i ledelse i høj eller meget høj grad, at lederuddannelsen løbende relaterer det faglige indhold til deres praksis. Og kun 20 procent vurderer i høj eller meget høj grad, at der er for stort fokus på teori fremfor praksisnær viden. Tilsvarende angiver 74 procent, at lederuddannelsen i høj eller meget høj grad har givet ledelsesmæssige værktøjer, som kan bruges i arbejdet som leder.
Det samme positive billede af deltagernes vurdering af lederuddannelsens nytte og tætte kobling til praksis ser vi også i de evalueringer, som gennemføres efter de enkelte dele af uddannelsen.
I spørgeskemaundersøgelsen er chefer til ledere, som har deltaget på en af de offentlige lederuddannelser også blevet spurgt. Her fremgår det bl.a., at 91 procent af cheferne mener, at lederuddannelser giver ledelsesmæssige værktøjer, som deres medarbejdere kan bruge i deres arbejde.
I en interviewundersøgelse med cheferne hedder det bl.a.: ”Det har stor betydning for medarbejderne, at de har en leder, de kan læne sig op ad, og som tør træffe beslutninger samt vejlede dem i den rigtige retning. Det kan en leder, der har en uddannelse i højere grad gøre end en leder, som ikke har en stor ledererfaring eller uddannelse”.

Er med til at klæde lederne på

Samlet set viser Eftersynet af de offentlige lederuddannelser, at uddannelserne har en positiv virkning på både de offentlige organisationer og på de ledere, som har gennemført uddannelserne. Det er også tydeligt, at deltagerne får stor nytte af at gennemføre en uddannelse, og at undervisningen i høj grad er relevant for praksis. De chefer, som har haft ledere på en af de offentlige lederuddannelser, vurderer tilsvarende positivt lederuddannelserne og peger på, at de er med til at klæde lederne på til at kunne løfte ledelsesopgaven.
Eftersynet giver dermed et klart svar til dem, som har været kritiske overfor de offentlige lederuddannelser og hævdet, at de ikke har nogen effekt. Men svaret får ikke os, der udbyder offentlige lederuddannelser til at læne os tilbage – tværtimod.
Vi har et stort ønske om at blive ved med at udvikle uddannelserne, så de får større indflydelse på, hvordan der bedrives ledelse på de offentlige institutioner og på de ydelser, borgerne modtager. Her er der fortsat et stykke arbejde at gøre. Og det er et arbejde, vi gør i samarbejde med aftagerne i aftagerpaneler, styregrupper i de store rekvirerede forløb for fx Københavns Kommunes advicery boards, uddannelsesudvalg, hvor der er repræsentanter fra alle de organisationer, der har ledere på lederuddannelse.

Vi er ikke home safe

Uddannelserne opleves altså generelt som både værdifulde og praksisrelevante. Det generelle indtryk i eftersynet er, at der er et godt og velfungerende efteruddannelsessystem for offentlige ledere. Men vi skal hænge i, læne os frem og fortsætte den gode udvikling af uddannelsernes vidensgrundlag og praksisrelevans.

Forfatterne til artiklen

Ghita Vejlebo er videreuddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole

Niels Ejersbo er vicedirektør på Københavns Professionshøjskole og har siddet i Uddannelses- og Forskningstyrelsens arbejdsgruppe, som har stået for 'Eftersyn af de offentlige lederuddannelser'

Referencer

Ebbrecht, Christopher & Baker, Christine, 2021. Kortlægning af forskningsbaseret litteratur om effekt og effektmåling af offentlige lederuddannelser. Dansk Center for Forskningsanalyse. https://ufm.dk/publikationer/2021/filer/kortlaegning_1_effekt_effektmaaaling_af_offentlige_lederuddannelser_analysenotat.pdf

Jensen, Hanne Louise Søgaard; Bjørnholt, Bente; Kjer, Mikkel Giver & Jensen, Didde Cramer, 2021. Eftersyn af offentlige lederuddannelser. Delrapport 5: Interviewstudie. København: VIVE. https://ufm.dk/publikationer/2021/filer/delanalyse_5_interviewundersogelse.pdf

Mortensen, Niels Peter; Bro, Louise Ladegaard & Pedersen; Rasmus Tue, 2021. Offentlige lederuddannelser: Et brugerperspektiv på uddannelserne. Afrapportering af spørgeskemaresultater. København: VIVE. https://ufm.dk/publikationer/2021/filer/delanalyse_4_sporgeskemaundersogelse.pdf

Petersen, Egon & Digmann, Annemette, 2017. Ledere er uddannet for 800 mio. men: Lederuddannelse skal have rod i praksis. Den offentlige.dk, https://www.denoffentlige.dk/ledere-er-uddannet-800-mio-men-lederuddannelse-skal-have-rod-i-praksis

Sørensen, Hanne Dorthe & Alsted, Jacob, 2019. De offentlige lederuddannelser: Langt bedre end deres rygte. NB Kommune, https://www.nb-kommune.dk/2019/10/21/de-offentlige-lederuddannelser-langt-bedre-end-deres-rygte/

Vogel, Rick & Masal, Doris 2015. Public Leadership: A review of the literature and framework for future research. Public Management Review, 17:8, 1165-1189, DOI: 10.1080/14719037.2014.895031