"Skal vi ikke bare være ærlige? Hvor interessant synes du i virkeligheden, at digitalisering er? Jovist, selvfølgelig er det på med på programmet for den næste lederkonference, du enten lige har tilmeldt dig eller selv er i gang med at arrangere. Men faktum er, at de fleste organisationer og deres ledere stadigvæk kæmper med at komme rigtig i gang med ’det der digitalisering’.” 

Erfaringen er Thomas Terneys, ph.d. i kunstig intelligens og digitaliseringsekspert, efter at have levet i og med den digitale verden i 25 år. For nogle år siden sad han selv i en direktørstilling i Novozymes med opdrag om at lave en it-strategi. 

Potentialet mellem biotech og kunstig intelligens

"Men ingen gider jo at læse sådan en, så det ville jeg ikke. Jeg ville derimod gerne lave en digital strategi, som viste, hvilke døre og muligheder vi kunne åbne med de digitale teknologier – og hvordan de ville komme til at forandre vores virksomhed i fremtiden.” 

Men da han begyndte at opsøge eksperter og viden for at lave strategien, fandt han ud af, at det helt store potentiale lå i krydsfeltet mellem biotech og kunstig intelligens. Og så blev han faktisk lidt flov. 

"Der sad jeg, med en ph.d. i kunstig intelligens og flere års arbejde indenfor biotech og tilmed med ansvaret for digital innovation. Alligevel var det ikke gået op for mig, at kunstig intelligens var det, vi skulle satse på. Så derfor kan jeg sagtens forstå, at ledere i både offentlige og private organisationer kan føle sig lidt famlende og usikre overfor den digitale transformation” 

"Men at lede eller arbejde med digitalisering minder meget mere om at være gartner end entreprenør"

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens og digital entreprenør

Kig op og hold øje med teknologiudviklingen 

En af grundene til, at ledere famler digitalt, mener Thomas Terney, er, at de glemmer at kigge op og holde øje med de teknologiske løsninger, som konstant udfolder og udvikler sig rundt om dem. 

"Omkring år 1900 kæmpede New York, London og andre storbyer verden over med et lorteproblem: Det mest benyttede transportmiddel på den tid var heste – de var motoren i både vogne, busser, taxaer og varetransport. Og de efterlod bunker af hestepærer i gaderne, ligesom de døde kadavere lå og flød i vejsiderne. De demografiske fremskrivninger, som var mulige på den tid, gav politikere, byplanlæggere og andre embedsfolk grå hår i hovederne. For hvis ingen gjorde noget ved problemet, ville indbyggerne inden længe i bogstavelig forstand gå rundt i lort til knæene,” fortæller Thomas Terney.  

Historien om hestelort

Noget måtte gøres, og verdens første byplanlægningskonference med hestepærerne som top-agenda blev afholdt i 1898 – uden brugbare løsninger. Men kigger man på et foto fra de selvsamme gader i New York 15 år senere, har problemet løst sig selv: Henry Fords motoriserede køretøjer fylder gadebilledet, mens hestene og deres efterladenskaber stort set er udraderet. 

"Historien om hestelort går altid rent ind, når jeg er ude og tale med ledere. Fordi den grundlæggende handler om, at vi glemmer at kigge op og se på udviklingen inden for vores felt. Alle har næsen dybt begravet i daglig drift, budgetter, markedsføring, personaleledelse, sygefravær osv. Og derfor ser mange ikke mulighederne, før fremtiden rammer dem i nakken. Men ledere bliver simpelthen nødt til at erkende, at teknologiudvikling er et felt, de hele tiden skal forholde sig aktivt til, fordi det på stort set alle områder er en af de stærkeste kræfter i forandring,” mener Thomas Terney. 

Det er en ledelsesmæssig skruetvinge, hvor du skal sørge for, at der et konstant pres i form af små, konstante nøk, som skaber forandring

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens og digital entreprenør

Mariehønerobotter ryddede bordet 

For ham handler al ledelse og udvikling om at gøre det bedre i dag, end vi gjorde i går.  
"Den første erkendelse, man skal gøre sig som leder er, at digitalisering ikke handler om bits og bites, men om at undersøge, hvilken værdi en given ny teknologi kan tilføre kunder, brugere eller borgere.” 

Og det havde en dagsinstitutionsleder gjort, som deltog i et seminar for kommunale ledere, hvor Thomas Terney for nylig holdt oplæg. Alle deltagere var blevet bedt om at medbringe noget ‘digitalt’ fra deres daglige drift. En ældre kvindelig leder fra børneområdet rejste sig op og sagde, at hun faktisk ikke vidste, hvad "det her digitalisering handler om, men hun havde da taget noget med”. 

"Hvorefter hun på fem minutter viser små mariehønerobotter, der lærer børnehavebørn programmatisk tænkning og store skærme nedfældede i bordene, som blev brugt til forskellige digitale spil. Alt sammen med en pædagogisk tanke bag. Den leder ryddede simpelthen bordet på konferencen.” 

Vedligehold haven i stedet for at bygge huset 

Og mariehønerobotterne er et glimrende billede på at tage livtag med noget, man som leder dybest set ikke forstår, men som man alligevel vover sig ud i. Imidlertid er det Thomas Terneys erfaring, at mange transformationsprojekter starter med bunker af strategimøder og bjerge af planlægning. For nu skal der bygges noget nyt og stort.  

"Men at lede eller arbejde med digitalisering minder meget mere om at være gartner end entreprenør,” pointerer han. 

"Digitalisering er som at anlægge en have, der udvikler sig over tid. Selvfølgelig skal man have en overordnet plan, men man skal hele tiden vedligeholde, flytte rundt, plante nyt og klippe til. Du køber ikke bare alle trænerne med fuldmodne æbler på. Men de fleste tager et enormt langt tilløb og bruger en masse tid på at udtænke og projektere det færdige hus. Og ofte ender man med at have bygget et hus, der slet ikke matcher behovet, når det endelig står færdigt,” siger han og tilføjer: 

"Fx har kommunerne jo fundet ud af, at online selvbetjeningsløsninger er en smart effektiviseringsgevinst. De sparer tid og penge – men er det også, hvad borgerne forventer og efterspørger på alle fronter? Det glemmer de at undersøge.” 

Betræder selv nyt digitalt land

Billedlig talt er transformationen altså ikke en stor hammer, hvor du med ét slag laver en kæmpe forandring.  

"Det er en ledelsesmæssig skruetvinge, hvor du skal sørge for, at der et konstant pres i form af små, konstante nøk, som skaber forandring,” siger Thomas Terney. 

"Det handler ikke om at gøre det rigtige. Det handler om at oparbejde en evne til at bevæge sig og ændre på tingene, i takt med at man lærer og ser, hvordan virkeligheden udfolder sig."

Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens og digital entreprenør

Selv forlod han Novozymes for at gå tech-startup-vejen. Det er blevet til SwimCam – et kamera og en app, svømmetrænere kan bruge i– som i 2021 vandt Industriens Fonds tech-iværksætterpris.  

"SwimCam er faktisk min fjerde startup-virksomhed, for selvom jeg har en ph.d. i kunstig intelligens, betræder jeg også selv hele tiden nyt digitalt land. Og meget af det, vi arbejder med i SwimCam, aner jeg ikke noget om, men fordi vi arbejder efter en række velafprøvede metoder, betyder det, at vi kan bevæge os meget hurtigt.” 

Thomas Terneys råd til ledere er at kaste sig ud i tingene  

Thomas Terney råder derfor ledere til at kaste sig ud i tingene og prøve ideer af.

"Men erkend samtidig, at du ikke ved, hvordan I kommer i mål. Måske kommer I til at plante en busk, der visner eller får malet haveskuret i den forkerte farve. Men: Det handler ikke om at gøre det rigtige. Det handler om at oparbejde en evne til at bevæge sig og ændre på tingene, i takt med at man lærer og ser, hvordan virkeligheden udfolder sig. Det er skruetvingeprincippet i ledelse  og agilitet i sin essens. Og vi har brug for ledere, som tør sætte ambitiøse mål for, hvor vi skal hen, men samtidig erkender, at de ikke kender vejen til målet.” 

Det kræver mere end et godt kick-off 

Det er her skruetvingen kommer ind. For pointen er, at man som leder bruger langt mindre tid på at lave forkromede planer og strategier og i stedet fokuserer på, om organisationen faktisk får bevæget sig fremad. 

"Der findes intet værktøj, man lige kan tage ned fra hylden, som gør fx digital forandring til en succes. Selvom et godt kick-off kan være en rigtig fin start, begynder det virkelige arbejde kl. 8-9 næste morgen, hvor man som leder taget fat om skruetvingen og holder fast.”