Aarhus Universitets logo
Manglen på penge har stået højt på dagsordenerne i flere år i regionerne. Økonomien udfordrer os konstant, men den overskygges nu af det, der bliver kaldt 'manglen på hænder'.
Ny undersøgelse viser, at medindflydelse er blevet dybere og bredere, mens samarbejde og tillid mellem ledelse og medarbejdere er vokset i mange kommuners øverste samarbejdsudvalg.
Efter et år som leder af en folkeskole, der er blevet sat fri for en lang række regler og krav fra stat og kommune, oplever jeg, at mulighederne er større end udfordringerne.
Hvad er det, der især driver og motiverer medarbejderne i den offentlige sektor? De spørgsmål har over 9000 ansatte i politiet, forsvaret, folkeskolen, ældreplejen, på sygehuse etc. svaret på.
Der findes ikke et entydigt antal medarbejdere, som en leder bør have ansvar for. Hvordan ledere opfatter ledelsesspænd afhænger af kommunikation, uddelegering og match mellem person og opgaver.
Det, der virker godt én gang, virker sjældent bedst hver gang. Hvis vi vil udvikle den offentlige sektor og skabe den bedste velfærd for borgerne, kræver det, at vi ledere tør gøre noget andet i dag, end vi gjorde i går.
Der blæses til kamp mod regler på ældreområdet. DJØF’ere praktiserer myndigheds-bashing for fuld skrue. De sidste 30 år har visitatorer forenet regler og skøn på ældreområdet. Så i stedet for at slå på dem, bør vi lytte.
Topledere, ældrechefer og plejeledere står med et dilemma af dimensioner: Hundredvis af ubesatte stillinger i ældreplejen og et behov for hænder, der vokser år for år. Skal de ansætte alle, de kan få fat på, eller prioritere faglig kvalitet højst?
I usikre situationer, hvor fx læger eller socialrådgivere skal træffe beslutninger med betydning for folks liv og helbred, kan risikoledelse forbedre grundlaget for beslutningerne, viser nyt ph.d.-projekt.
Faglig ledelse kan føre til mere faglig kvalitet, men er svær at lykkes med. Et nyt ph.d.-projekt viser, hvordan ledere kan komme ud over rampen med faglig ledelse.
Side 1 af 4
