Helle Seiersen bedriver det, nogle vil kalde ’agil ledelse’. Det vil sige, at hun rykker hurtigt, når der sker forandringer i Kriminalforsorgen, som kræver nye arbejdsgange i de fire arresthuse, hun leder. Hun er enhedschef og leder for arresterne i Roskilde, Ringsted, Næstved og Slagelse, som tilsammen har fire enhedsledere (ledere af arresthuse.red), 40 betjente og plads til 88 indsatte.

“Vi mennesker er jo sådan indstillet, at vi jævnligt tror, at nu har vi styr på tingene. Men der kommer altid noget uforudset, og så må vi ændre arbejdsgange, evaluere hvordan det går og løbende rette til.”

Helle Seiersen, enhedschef i Kriminalforsorgen og leder af fire arresthuse

“Vi mennesker er jo sådan indstillet, at vi jævnligt tror, at nu har vi styr på tingene. Men der kommer altid noget uforudset, og så må vi ændre arbejdsgange, evaluere hvordan det går og løbende rette til,” siger Helle Seiersen med et smil.
I arresthuse kan uforudsete forandringer f.eks. være pludselig pladsmangel på grund af flere varetægtsfængslede, sygemeldinger blandt de ansatte eller direktiver oppefra om fx skærpede sikkerhedsregler i forbindelse med besøg til de indsatte.

Ledelsesstilen er sund fornuft

At bruge udtrykket ’agil ledelse’ ville aldrig falde Helle Seiersen ind. Da jeg spørger hende, hvad der kendetegner hendes måde at lede på, svarer hun:
“Sund fornuft.”
Helle Seiersen bruger ikke faglige termer for ledelse, når hun beskriver sit arbejde. 
“Jeg tænker ikke sådan i teorier eller termer for god ledelse,” svarer hun med et stort smil, da jeg spørger hende om, hvad hun vil kalde sin måde at være leder på.
Hun løfter en pegefinger og fortsætter:
“Men jeg bruger dog én teori, som jeg lærte om, da jeg i sin tid gik på Kriminalforsorgens lederuddannelse: Forandringsledelse. Det her med, at man som leder skal være opmærksom på, at der groft sagt findes tre måder, som medarbejdere kan møde forandringer på: Dem, der bare er med. Dem, der lige skal overbevises, og dem, der er skeptiske. Ingen af måderne er forkerte eller rigtige, der skal være plads til alle.”

Tillid ledere imellem

Samtalen med enhedschef Helle Seiersen finder sted på Kriminalforsorgens kontor i Næstved dagen før, hun skal implementere endnu en forandring på sin arbejdsplads. Hun har hidtil ledet arresterne i Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster, men fremover står hun i spidsen for fire arrester – nemlig i Roskilde, Ringsted, Slagelse og Næstved. 
Og i den kommende tid vil hun arbejde målrettet med, at lederne af de fire arresthuse lærer hinanden at kende.
“Det er vigtigt, at de fire enhedsledere har tillid til hinanden og får en vis fortrolighed. De skal kunne ringe til hinanden uden tøven, når de har brug for hjælp eller at vende noget,” forklarer Helle Seiersen.
Hun holder møde med de fire lokale ledere hver 14. dag. Sommeren over bliver alle møder fysiske og skiftevis i de fire arresthuse, så lederne kommer til at kende hinandens arbejdspladser og ansatte. Til efteråret evaluerer Helle Seiersen og kollegerne for at se, om hvert andet møde skal foregå via Skype.
“Samtidig skal betjentene skal også blive fortrolige med lederne i de andre arrester, derfor skal de alle møde hinanden,” tilføjer Helle Seiersen.

Kommunikation med medarbejderne

I det hele taget er tillid og tæt kommunikation nøgleord i Helle Seiersens ledelse og skal helst gå hele vejen fra ledelsen til medarbejderne og videre til de indsatte. Sine arbejdsdage fordeler hun, så hun tilbringer én dag om ugen i hver af de fire arrester, og den femte dag sidder hun på Kriminalforsorgens kontor i Næstved og har møder bl.a. med sin egen leder. Når hun er i arresterne, taler hun med medarbejderne.

“En nullermand skal nødig blive til en hel vindheks.”

Helle Seiersen, enhedschef i Kriminalforsorgen og leder af fire arresthuse

“Jeg siger til dem, at de skal sige, hvis der er problemer. Og jeg er selv åben om, at jeg synes, det er svært at hjælpe, hvis de ikke melder ud. Det er også lettere for medarbejderne – især de nye, som jo ikke kender alle rutinerne - hvis vi taler om det, der er. Også småting.”
Så snart Helle Seiersen fornemmer en lidt underlig stemning mellem de ansatte i et arresthus, spørger hun: Er der noget galt?
“En nullermand skal nødig blive til en hel vindheks,” siger hun med et skævt smil og fortsætter:
“Problemer mellem ansatte beror ofte på misforståelser. Og der er ingen vindere og tabere i konfliktløsning. Ingen skal tromles. Vi skal tale det ordentligt igennem, så vi forstår hinandens oplevelser.”

Gode relationer og frihed i det daglige

De gode relationer er lige så vigtige betjentene imellem og til de indsatte i arresterne. Arrestbetjentene arbejder to og to sammen i 24 timers vagter, hvor de arbejder, sover og arbejder.
“Når man kun er to på arbejde til at tage sig af fx 16 indsatte, så skal man være rigtig god til verbal konfliktløsning, og man skal være god til at spotte, om der er problemer på vej. Det kan f.eks. være, at en indsat trækker sig ind i sig selv, hvilket kan betyde, at vedkommende er ved at få det psykisk dårligt. 

“Problemer kommer jo ikke på bestilling, så nogle gange kan det se uoverskueligt ud, men betjentene finder altid en løsning.”

Helle Seiersen, enhedschef i Kriminalforsorgen og leder af fire arresthuse

I de tilfælde skal de ansatte kunne sparre med hinanden og træffe beslutninger selv. 
“Problemer kommer jo ikke på bestilling, så nogle gange kan det se uoverskueligt ud, men betjentene finder altid en løsning. Det kan være, at de f.eks. får en ny indsat ind, som skal have medicin, men de kan ikke få fat i arresthusets egen læge og må ringe til vagtlægen,” forklarer Helle Seiersen og fortsætter:
“De skal jo have huset til at køre, og de har megen frihed og ansvar i det daglige arbejde og står ofte for kontakten til anklageren, kommunen, lægen osv.”

Forholdet til de indsatte er vigtigt

Helle Seiersen kan godt lide personaleledelse. Også her er hendes filosofi enkel: Du skal behandle andre, som du selv vil behandles. Og den har hun med hjemmefra, oplyser hun. Den tilgang gælder også forholdet til de indsatte. 
”Jeg har respekt for mennesket – ikke gerningen,” siger hun og uddyber:
“Hvis vi skal undgå vold og konflikter i arresten afhænger meget af, at vi har gode relationer med de indsatte. Det er vigtigt, at de indsatte ved, at de kan ringe efter en betjent, hvis de fx bliver syge eller får det psykisk dårligt.”
Hun løfter øjenbrynene, da jeg spørger om arrestbetjentene er enige i, at gode relationer til de indsatte er essentielle.
“Dét ved de godt,” svarer Helle Seiersen prompte og tilføjer:
“Vores betjente er meget erfarne. Vi har flere, som har haft 25-års jubilæum, og to som har været her i 40 år.” 
Hun er heller ikke tvivl om, at alle de betjente hun er leder for, er med på, hvad kerneopgaven for deres arbejde er:
“De indsatte skal have noget brugbart ud af deres afsoning, så vi mindsker risikoen for, at de begår ny kriminalitet.”

Ikke stor personalemangel i arrester

I de seneste år har der været mange historier i pressen om, at fængslerne mangler ansatte samtidig med, at flere sidder i fængsel. Således er antallet af fængselsbetjente faldet fra 2500 til under 2000 fra 2015 til 2022, mens antallet af indsatte i samme periode er steget fra 3400 til 4200. (Iflg. TV Syd 24. marts 2022.) Problemerne er ikke nye, og i december 2021 indgik et flertal i Folketinget en aftale, som bl.a. skal sikre, at flere personer uddanner sig til fængselsbetjent. 
Læs om aftalen for Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 her
 
Problemerne med personalemangel ikke er så store i arresterne. Alligevel mærker Helle Seiersen og hendes medarbejdere problemet og arbejder med det.

“Men vi må også se i øjnene, at manglende arbejdskraft er et vilkår, som ikke lige er løst om to år.”

Helle Seiersen, enhedschef i Kriminalforsorgen og leder af fire arresthuse

“Hvis vi får en ledig stilling, slår vi den op, men vi kan godt være én mand i undertal i en periode fx ved, at nogle af de nuværende betjente arbejder lidt flere timer end 37 om ugen,” fortæller enhedschefen.
“Men vi må også se i øjnene, at manglende arbejdskraft er et vilkår, som ikke lige er løst om to år. Ungdomsårgangene er mindre, servicefag er ikke populære, og færre bliver i samme job i 25 år – i dag skifter folk oftere.”
I den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi frem til 2025 indgår bl.a., at fængselsbetjentelever igen får løn i stedet for SU under uddannelsen, en ny skole bliver åbnet i Nykøbing-Falster, og arbejdsmiljøet bliver forbedret med adgang til psykolog, supervision og bedre muligheder for efteruddannelse.
“Løn under uddannelsen åbner for, at vi kan få personer ind i Kriminalforsorgen med lidt mere erfaring, og det er rigtigt godt,” siger Helle Seiersen, som selv var 30 år, da hun blev ansat som fængselsbetjent.

Forandring eller stilstand

Men de nye tiltag kommer ikke til at ændre på, at fængsels- og arrestbetjente fremover skal dække flere indsatte end tidligere, ligesom andre forandringer i Kriminalforsorgen er uundgåelige, som den strukturændring, der betyder, at Helle Seiersen fremover leder fire arrester i stedet for tre.
Hun slår ud med armene:
“Det nytter ikke noget at sætte sig ned og sige: Dét kan jeg ikke arbejde med. Men det betyder ikke, at det ikke giver udfordringer. Mennesker er jo ikke legoklodser på en hylde, som man bare kan flytte rundt på, uden at det påvirker.”

“Sådan er vi mennesker. Vi lever ikke i en tidslomme, og ingenting står stille.”

Helle Seiersen, enhedschef i Kriminalforsorgen og leder af fire arresthuse

Alle ændringer af arbejdsgange og vilkår taler Helle Seiersen igennem med arrestbetjentene og får deres syn på, hvordan de kan implementeres.
“For mig som leder gælder det om at tale nye regler og ændringer godt igennem med medarbejderne. De ved, hvad der kan lade sig gøre i det daglige arbejde.”
Forandringer som vilkår passer i virkeligheden Helle Seiersen meget godt.
”Livet er forandring eller stilstand. Sådan er vi mennesker. Vi lever ikke i en tidslomme, og ingenting står stille,” slutter hun.