I 2015 fik vi som verdenssamfund, i form af FN’s Verdensmål, en fælles global vision for, hvor vi skal tage fat for at skabe en bæredygtig fremtid. Men de bæredygtige forandringer er ikke sket med den hast, det kræver, hvis vi skal komme i nærheden af at realisere målene i 2030. 
Blandt forskere, erhvervsledere, politikere og andre offentlige ledere har det skabt stor interesse at finde forklaringen på, hvorfor handlekraften lader vente på sig, og hvordan vi kan sætte fart på den.  
Et af de områder, som fx psykologer, ledere og flere forskere har fokus på for tiden, er vores indre kapacitet: Hvis vi mennesker skal kunne træffe de nødvendige valg og prioriteringer i forhold til at realisere de ydre bæredygtige forandringer – altså i verden omkring os er det en forudsætning, at vi hver især udvikler os på indersiden. 

De indre udviklingsmål

Netop menneskets indre udvikling har en gruppe svenske forskere og konsulenter være optaget af, og de har taget initiativ til at udvikle ”Inner Development Goals” – på dansk kaldet de indre udviklingsmål. 
I 2022 blev de indre udviklingsmål anerkendt af EU-parlamentet, som anbefaler dem som et vigtigt bidrag til realiseringen af FNs verdensmål.
Forskerne er via en stor international spørgeskemaundersøgelse kommet frem til 23 indre mål inddelt i fem overordnede kompetencer, som de mener, at vi skal arbejde på at fremme og udvikle for at opbygge en indre mental kapacitet.

Mental balance – et godt sted at starte?

At lykkes med de indre udviklingsmål lader sig naturligvis ikke gøre af sig selv, så hvad skal der til?
Compassion-tilgangen, som er en biokemisk og psykologisk forståelse af, hvordan mennesket hormonelt og følelsesmæssigt reguleres er et rigtig godt sted at starte. Ordet compassion findes ikke på dansk, men kan bedst beskrives som medfølelse blandet med lyst til at hjælpe den eller dem, man føler medfølelse med herunder at vise omsorg for sig selv. At arbejde med compassion i psykoterapi er grundlagt af den engelske psykolog Gilbert, Paul Gilbert, og han beskriver det i bogen ’Compassion Focused Therapy – Distinctive Features’ fra 2010.

Forandringer kommer med følelser

Når mennesker oplever at blive stillet over for forandringer, er denne oplevelse altid ledsaget af en følelse ifølge compassion-forskningen. Når vi skal foretage valg og prioriteringer om bæredygtighed fx at sælge bilen og tage tog eller bus i stedet for, holde op med at købe nyt tøj eller beslutte aldrig at flyve mere, som er store og indgribende forandringer i vores liv, er det derfor relevant at blive klogere på de menneskelige hormon- og følelsessystemer. De styrer nemlig vores hjerner og motiverer disse valg og prioriteringer.

Systemer i hjernen styrer følelser og adfærd

Indenfor compassion-tilgangen arbejder man med tre biokemiske og følelsesregulerende systemer i hjernen. Disse systemer udfører vigtige funktioner for os og aktiveres oftest automatisk og ubevidst. Vi har dog mulighed for selv at påvirke og regulere dem.

Drive-systemet motiverer og guider os til at forfølge og opnå vores mål og aktiverer følelser såsom glæde, begejstring og tilfredsstillelse. Kemisk er det bl.a. den velkendte neurotransmitter dopamin, men også serotonin pumpes ud i vores neurale belønningssystem, når vi når vores mål.

Trusselsystemet reagerer på oplevede trusler

Det aktiverer stærke negative følelser som bl.a. angst, frustration og vrede og den velkendte adfærd knyttet hertil er kamp eller flugt. Kemisk er der tale om et stressrespons, hvor bl.a. adrenalin, noradrenalin og kortisol frigives. Osteocalcin er det nyeste skud på stammen i stressresponset, som produceres i og frigives fra vores knogler. Adrenalin er ikke det eneste stresshormon: Nyt studie viser, at knogler også sætter gang i akut stress.
Det beroligende system aktiveres bl.a. når vi føler os trygge, rolige og afslappede og hjælper os til at generere ny energi og komme i balance. I fraværet af hormoner fra både drivesystemet og trusselssystemet kan der finde en udladning af hormonerne oxytocin og endofiner sted, som skaber følelser af tilfredshed og tryghed. 

Samarbejde er basis for udvikling

Når vi er i følelsesmæssig balance, formår vi at danne relationer, udvise omsorg og samarbejde, og det er præcis det, der gennem historien kendetegner vores evolutionære succes som art og er fundamentet for vores civilisation. Mennesket er ligeledes kendetegnet ved en sublim evne til at planlægge og organisere, så de indre udviklingsmål burde ikke være vanskelige for os at realisere.  Men det er de, fordi vores hjerner er overbelastede.

Vores hjerner bliver overbelastede

Udfordringen er, at vi i det moderne præstations- og konkurrencesamfund konstant får vores drive-system og trusselssystem overaktiveret.

Det betyder, at vores beroligende system har trange kår, hvilket skaber ubalance og overbelastede hjerner og kroppe.

Det betyder, at vores beroligende system har trange kår, hvilket skaber ubalance og overbelastede hjerner og kroppe. Det har psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff beskrevet i deres bog om compassion  ’Hjernen på overarbejde – derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund’ fra 2018. 
Når vi kommer i ubalance, bliver konsekvenserne, at vi neurologisk ”mister adgang” til de dele af vores hjerne, som varetager de højere kognitive funktioner eksempelvis at planlægge, organisere, tænke kreativt, rumme flertydighed, arbejde vedholdende og udvise omsorg for andre og os selv. Det er en ubalance, som den massive forskning inden for stress, angst og depression til stadighed bekræfter.  

Ledelsesopgaven er mere kompleks i dag

Ser vi på ledelsesopgaven, så er den ikke blevet mindre kompleks af, at der i bæredygtighedens navn nu skal tænkes og rapporteres i flere bundlinjer og samarbejdes i partnerskaber om løsninger. Dette sker samtidig med, at vi fortsat skal løse kerneopgaven med høj kvalitet og med færre kolleger og mindre tid til rådighed.
Men der er noget vi kan gøre for at aflaste vores hjerner og dermed sikre en bedre balance. 

Sådan kan du arbejde med mental balance

Første skridt mod indre bæredygtighed er at prioritere at skabe bedre balance imellem systemerne i hjernen, som styrer vores følelser og adfærd. Vi har nemlig indflydelse på vores hormonsystemer og kan arbejde med forskellige områder, der aktiverer vores beroligende system og nedregulerer henholdsvis drive-systemet og trusselsystemet.

Som leder er du rollemodel for den bæredygtige kultur, og derfor har netop din adfærd stor betydning

Som leder er du rollemodel for den bæredygtige kultur, og derfor har netop din adfærd stor betydning. Herunder opridser vi fem forslag til, hvordan du som leder kan give medarbejderne plads til at styrke balancen mellem tanker, følelser og adfærd 

1. Skab en sund pausekultur

En af de bedste kilder til at opnå bedre balance er at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Rigtig mange kører med 110 km i timen på arbejdet, har kalenderen plastret til med møder uden pauser imellem og dropper måske frokostpausen. Drive-systemet er således maksimalt aktiveret, og selvom vi kan opleve det spændende og får en konstant kemisk belønning med positive følelser, så skaber det også en afhængighed efter det næste ”fix”. Derfor bruger mange mere energi, end de har. Fænomenet kaldes ”begejstringsbelastning”. 
Når arbejdsdagen er slut, falder mange sammen i sofaen og forsøger at lade op til næste dags sprint. Men det er selvfølgelig hverken sundt eller ret smart for os. Forskning viser nemlig, at blot små pauser på tre-fem minutter i løbet af en arbejdsdag gør os langt bedre regulerede, så vi samlet set er mere effektive og trives bedre.

• Justér din mødekultur. Lug eventuelt ud i møderne og aftal, at der skal være mindst 15 minutters pause imellem møder, når I indkalder hinanden.
• Book tid til refleksion i kalenderen hver uge og mind dig selv og hinanden om, at I prioriterer det for at kunne sikre en god balance og motivation på lang sigt.
• Og husk, at en pause, hvor du tjekker mobilen ikke er en pause for din hjerne. Det er hjernens craving efter endnu et dopaminfix, der tilfredsstilles. Vil du være god ved din hjerne skal den holde en reel pause – gerne i naturen.

2. Brug naturen

En anden vigtig kilde til at aktivere vores beroligende system er ophold i naturen. For mange er en arbejdsdag nemlig blevet lig med at sidde indenfor foran en computer eller i mødelokaler. Rigtig meget arbejde kan med lethed tages med udenfor, hvor frisk luft, bevægelse og selve naturens former, farver og lugte aktiverer vores sanser og dermed vores beroligende system.

• Kig i kalenderen:  Hvilken aktivitet inden for den næste uge kan du tage med ud? Start med en enkelt og få succes med den, inden du flytter flere udenfor.
• Tag f.eks. det næste koordineringsmøde som en walk & talk, prøv et gående online-møde eller invitér dit team med ud til en kreativ brainstorm.
• Gå foran som leder og afliv myten om, at ”rigtigt arbejde” kun kan foregå i mødelokaler eller foran computeren. Forskning viser, at mange føler, at de pjækker, når de går udenfor i arbejdstiden, hvilket er tankevækkende, når vi ved, at det skaber bedre trivsel, relationer og sågar effektivitet.

Find mere inspiration på smutud.dk

3. Brug tid sammen – og grin

En af de helt store kilder til at aktivere det beroligende system er samvær i trygge relationer.

• Tag eventuelt en kop kaffe sammen med din gode kollega – det er ikke spild af tid.
• Etablér rammer for tid til at mødes og erkend, at smalltalk hist og her har stor betydning. 
• Måske er det tid til et personalearrangement, hvor I får grint sammen eller ser en sjov video i starten af det næste møde? 

4. Bed om hjælp - og tag imod

I vores individualiserede samfund kan der være en tendens til, at vi tænker, vi skal kunne alting selv, og at det at bede om eller tage imod hjælp er tegn på svaghed. Det er en fejlslutning. Vores evne til at samarbejde og hjælpe hinanden er, som tidligere beskrevet, fundamentet for vores samfund og vores organisationer. Som leder ser dine medarbejdere på dig og tager din adfærd som legitimering af, hvad man må og bør.

• Gå derfor også her forrest og vær opmærksom på selv at bede om og tage imod hjælp. På den måde skaber du en kultur, der gør det lettere for dine medarbejdere at række ud. Og det skaber tryghed, der aktiverer det beroligende system. 

5. Vær nænsom og vis omsorg for dig selv

Det bliver som nævnt ikke mindre komplekst at være leder, når man skal arbejde med flere bundlinjer som at sikre, at budgettet overholdes, at medarbejderne trives, at arbejdspladsen sorterer affald og køber bæredygtigt ind osv. Dertil kan vi jo blive ramt af en pandemi eller en energikrise, som ledere og medarbejdere også skal navigere i. I denne komplekse virkelighed findes der sjældent ”rigtige” eller ”sikre” svar, og derfor er det vigtigt, at du som leder viser nænsomhed og omsorg over for dig selv.

Der er brug for modige og handlekraftige ledere, men dine beslutninger kan ikke altid være de bedste og klogeste – og det er okay.

Der er brug for modige og handlekraftige ledere, men dine beslutninger kan ikke altid være de bedste og klogeste – og det er okay. 
Ofte er vi desværre langt bedre til at være omsorgsfulde over for andre end os selv. 

• Næste gang du skal til at give dig selv en røffel – så overvej reelt, hvad du ville sige til en kollega eller en god ven, som stod i samme situation og overvej, om ikke du selv har fortjent den samme omsorg?