KOMMENTAR

Djøfs uafhængige ekspertudvalg –’Dybvad-udvalget’ – barslede for nylig med sine anbefalinger til, hvordan samspillet mellem folketing, regering, embedsværk og medier kan styrkes. Udvalgets undersøgelser peger på en række forhold, som jeg er glad for, at både politikere, embedsmænd og medier er i fuld sving med at diskutere. 

Hvad er der los i magtens maskinrum?

Jeg synes ikke, at der er krise på Slotsholmen. Danmark topper listen fra Transparency International som et af de mindst korrupte lande i verden, og Verdensbanken og OECD fremhæver Danmark som et land med en effektiv og veldrevet offentlig sektor. Som offentlig chef er jeg stolt over de fantastiske resultater, der skabes hver eneste dag. Det er opmuntrende, at mange på den internationale scene gerne vil lære mere om vores måde at forvalte den offentlige sektor og skattepengene på og de fordele, det giver, når man har et fast embedsværk, som tjener skiftende regeringer uanset partifarve. Den måde hvorpå den indholdsmæssigt-faglige og politisk-taktiske rådgivning følges ligeværdigt ad i den gode, integrerede ministerbetjening vækker også interesse. 

Godt med et serviceeftersyn

Netop fordi den danske model for forvaltning og embedsførelse er så vigtig en motor til at håndtere kriser og gennemføre nødvendige reformer, er det godt med et serviceeftersyn en gang imellem. Et sådant har vi fået med Dybvad-udvalgets interviews, spørgeskemaundersøgelser og forskning i offentlig forvaltning med efterfølgende anbefalinger. Tempoet og behovet for koordinering stiger, og politiske konflikter og enkeltsager fylder mere i medierne. Det gør ledelsesopgaven i regeringen og Folketinget stadigt mere kompleks. Derfor er det også godt, at regeringen i sit regeringsgrundlag erklærer, at den vil følge op på Dybvad-udvalgets arbejde.

Oplevelse af fagligheden under pres

Det gjorde stort indtryk på Dybvad-udvalget og mange andre, at en væsentlig andel af både chefer og medarbejdere i ministerierne har givet udtryk for, at de oplever, at deres faglighed er under pres. Vi ken-der ikke bevæggrundene for alle de afgivne svar, men uanset hvad, kalder det på selvrefleksion, eftertænksomhed og debat imellem os offentlige ledere. Derudover skal vores medarbejdere ikke sidde med en følelse af, at de ikke kan komme igennem med vurderinger og forslag til løsninger baseret på deres faglighed. Som chefer er det vores opgave at komme tættere på, hvad der konkret er på spil i disse svar. Her er jeg ikke i tvivl om, at analyser og svar vil variere fra sted til sted. Der er nemlig en række rammebetingelser, som påvirker forholdene fx tempoet, forholdet til pressen og vores politiske chefer. I bund og grund er det udfordringer, som primært skal løses mellem chefer og medarbejdere. Fx vil jeg gerne selv blive klogere på, hvordan kolleger opfatter konsekvenserne af det øgede tempo for beslutninger og løsning af opgaver.

Er centraliseringen gået for vidt?

Der venter også spændende diskussioner om, hvordan vi bedst løser tværgående opgaver. Vi skal bl.a. diskutere, hvorvidt centraliseringen er gået for vidt – eller om der er tale om et nødvendigt greb i en ver-den med nye ”vilde” problemer, der kun kan løses i samarbejde mellem medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

“Hvordan sikrer vi, at vi kun bruger kræfter på koordination, når den har en reel merværdi?”

Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf

Hvordan sikrer vi, at vi kun bruger kræfter på koordination, når den har en reel merværdi?
Dette er eksempler på den dialog, vi skal have på de enkelte arbejdspladser og på alle niveauer. I min optik er en del af svaret på de skitserede udfordringer, at vi fastholder og hele tiden arbejder med at ud-vikle og klæde vores offentlige chefer på til den komplekse opgave, det er at lede en politisk styret organisation.

Ministre som øverste forvaltningschefer

Ministre og folketingspolitikere skal have det bedst mulige grundlag at træffe oplyste beslutninger på. Her har topembedsværket en særlig rolle som værn for embedsværkets integritet og faglighed. Som i alle andre organisationer og virksomheder er de øverste ledere vigtige rollemodeller, fordi medarbejderne kigger på dem og gør, som de gør. Det har Dybvad-udvalget fint fokus på. Men hvad med ministrenes pligter som øverste forvaltningschef i samspil med topcheferne?

Ministerkodeks som nyt ledelsesværktøj

Kodex VII blev lavet for at samle, synliggøre og formidle embedspersonernes pligter ét sted. Det er der også behov for med ministre, der er ministeriernes øverste forvaltningschefer. Ligesom det er tilfældet med embedsmandspligterne i Kodex VII, gælder ministerpligterne allerede.

Et nyt ministerkodeks skal imidlertid skærpe opmærksomheden på pligterne og tydeliggøre ministerens ansvar som både politisk chef og øverste forvaltningschef. Især, når det går stærkt. Og det gør det stort set altid i dansk politik. 
Med et ministerkodeks i ryggen, som spejler embedsværkets pligter og dyder, er både ministre og topchefer klædt bedre på til ledelsesopgaven.

Ingen ønsker nulfejlskultur

Ingen ledere ønsker sig en nulfejlskultur, men alligevel afslører Dybvads spørgeskemaundersøgelse, at hver femte embedsperson siger, at der sommetider dækkes over fejl. Hvilke oplevelser er der tale om, og hvad kan vi gøre ved dem? Og hvad kan ledelsen gøre for at sænke tempoet, stå fast på det nogle gange ubelejlige synspunkt og sikre fagligt forsvarlige processer og løsninger inden for rimelige arbejdsti-der – selv med utålmodige politikere og journalister i den anden ende? Det er en del af den dialog, vi skal have på de enkelte arbejdspladser i samarbejde med den øverste ledelse. 

Tag det høje tempo ud af politik

Vi skal sænke tempoet i dansk politik. Tempoet presser de ansatte i ministerier og styrelser og forringer dermed fagligheden og kvaliteten af arbejdet. Det kræver, at både politikere, medier og embedsfolk tager en dyb indånding. Politikerne har et ansvar for ikke at forcere beslutninger og afkræve de ansatte i centraladministrationen hovsaløsninger. Journalisterne har et ansvar for at give politikere og embedsfolk rimelige frister til at svare på spørgsmål. Og cheferne i embedsværket har tredobbelt ansvar for at bistå en minister, der ønsker handling her og nu, servicere en presse, der kigger magthaverne i kortene, og sikre medarbejderne tid til at gøre deres arbejde ordentligt. De senere års stigende antal stressrelaterede sygemeldinger fra de folkevalgte tyder på, at arbejdskulturen på Christiansborg er under pres. 

Lavere tempo vil forbedre lovgivningen

Dårligt arbejdsmiljø ser vi desværre i ministerierne. Ingen er tjent med det.

“Tværtimod vil et lavere tempo både forbedre kvaliteten af lovgivningen og sikre en bedre folkelig forståelse for og opbakning til de politiske beslutninger.”

Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf

Tværtimod vil et lavere tempo både forbedre kvaliteten af lovgivningen og sikre en bedre folkelig forståelse for og opbakning til de politiske beslutninger. Det kræver, at nogen siger fra, stopper op og efterspørger eftertænksomhed. Og det er ledernes opgave at gøre det.
Jeg håber, at signalerne fra de ansatte i ministerierne tages alvorligt og sætter gang i en nysgerrig og løsningsorienteret dialog med medarbejderne. Vores mål er det samme: At Danmark fortsat har et af verdens bedste korps af embedsmænd, der med høj faglig integritet leverer bundsolide løsninger til den til enhver tid siddende regerings politik. Her spiller cheferne en central rolle.