ANMELDELSE

Søren Obed Madsen, som er ekstern lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, har skrevet en gennemarbejdet bog om, hvorfor det er så svært at implementere nye tiltag, som nye politiker og strategier i virksomheder og organisationer. En bog jeg havde stor læseglæde ved, da forfatteren har en stærk evne til at forklare komplicerede teorier og begreber i et forståeligt sprog. Søren Obed Madsen skaber et systematisk indblik i modeller inden for strategisk organisationsudvikling, og bogen er et overflødighedshorn af referencer til anerkendte teoretikere og klassikere som Wittgenstein, Habermas, Luhmann, Weick, Mintzberg, Foucault og mange flere.

Fem dimensioner i implementering

Hvis jeg havde læst bogen i min studietid, ville det have været en stor gave til at få overblik over de mange teoretiske tilgange. Især er det gavnligt med Søren Obed Madsens gennemgang af de fem dimensioner, som det er en god idé at overveje, når man skal implementere en ny strategi i en organisation: 

1. Den oversættende dimension: Fokus på den sproglige oversættelse af strategien blandt aktører, der taler forskellige sprog, som politikeren, fagpersonen og borgeren.
2. Den instrumentelle dimension: Fokus på, hvilke midler der skal anvendes for at opnå bestemte mål.
3. Den fortolkende dimension: Fokus på at gøre de abstrakte beskrivelser konkrete og koble dem til en lokal sammenhæng og få dem til at give mening.
4. Den legitimerende dimension: Fokus på behovet for at skabe legitimitet og ikke resultater i sig selv.
5. Den politiske dimension: Fokus på magtkampe, hvor politikere, ledere og mellemledere kæmper om de samme ressourcer med modsatrettede interesser og dagsordener.

Når ledere og medarbejdere spiller skuespil

Et af de rammende begreber, som bogen sætter fokus på, er facadesprog. Når ledere og medarbejdere bruger facadesprog, betyder det, at de påtager sig en rolle i en form for skuespil i organisationen. Skuespillet og facadesproget har til formål at sikre legitimitet og anerkendelse i forhold til kolleger og topledelse. Det sker typisk i forbindelse med præsentation og kommunikation af en ny strategi. Begrebet facadesprog skaber dermed opmærksomhed om, at implementering let kan blive noget, vi leger. Og facedesprog og skuespil kan medføre, at ledere og medarbejdere i organisationen ikke understøtter implementeringen af strategien via handlinger i praksis, men afventer den næste strategi, der skal tales overfladisk om. 

Kobl strategien til det daglige arbejde

Det at koble strategier og politikker til kerneopgaven og den daglige praksis er afgørende.

“Vi er nødt til at arbejde åbent med at konkretisere både korte og langsigtede handlinger og specifikke ændringer i det daglige arbejde og måden at løse opgaverne på.”

Anne-Mette Scheibel, kandidat i offentlig forvaltning og partner i konsulentfirmaet Resonans

Vi er nødt til at arbejde åbent med at konkretisere både korte og langsigtede handlinger og specifikke ændringer i det daglige arbejde og måden at løse opgaverne på. På den måde undgår vi det ’organisatoriske hykleri’, hvor ledere og medarbejdere i organisationer kan få for vane at ignorere nye strategier så længe, at de går væk af sig selv. Formålet er at sikre, at ’strategi ikke er noget, man har, men noget man gør’.

Konkrete cases ville styrke teoribogen

Det undrer mig dog, at vi i 2023 stadig udgiver så teoretiske bøger som ’Implementering mellem snak og handling’ som lærebøger. Det at gøre teori brugbar handler jo om at koble virkeligheden til teorierne.

“Det ærgrer mig, at beskrivelser af konkrete eksempler fra implementering af strategier ikke er med i teoribogen.”

Anne-Mette Scheibel, kandidat i offentlig forvaltning og partner i konsulentfirmaet Resonans

Jeg ved, at Søren Obed Madsen har en case-bog på vej, men det ærgrer mig, at beskrivelser af konkrete eksempler fra implementering af strategier ikke er med i teoribogen. 
Bogens styrke bliver dermed samtidig svagheden, da de mange teorier og begreber får lov at svæve rundt i den abstrakte sfære. Som læser skal man dermed være ikke bare disciplineret, men også bruge en del energi på selv at koble teorierne til sin egen organisatoriske virkelighed og erfaringer. Og den erfaring har mange unge studerende jo ikke, og derfor vil det være svært for dem at forstå, hvad teorierne går ud på.

Refleksionsspørgsmål er ikke nok

Søren Obed Madsen forsøger med refleksionsspørgsmål rundt omkring, men det virker lidt påhæftet og ikke som en del af bogens struktur og afsæt. Som konsulent, der arbejder med realisering af politikker og strategier, savner jeg handlings- og læringsdimensionen i relation til aktuelle organisatoriske cases i bogen.
Søren Obed Madsens bog er et rigtig godt bidrag til den teoretiske del af uddannelser og efteruddannelser, og jeg ser frem til hans kommende case-bog. Teorier har det med at fokusere på barrierer – altså beskrive og forklare problemer og ikke så meget løsninger., Derfor har vi brug for at se på de organisationer, hvor implementering, realisering og oversættelse af en ny strategi eller politik til det daglige arbejde lykkes på trods af de mange barrierer.

Giv strategien betydning i hverdagen

En nutidig tilgang til implementering er efter min erfaring en mere dynamisk tilgang til forandringsprocessen, hvor ledere og medarbejdere på arbejdspladsen giver strategien betydning ved at tilpasse den til det daglige arbejde gennem eksperimenter og prøvehandlinger. På den måde kan ledere og medarbejdere sammen tænke stort på strategi og nye måder at nå målene på, mens de sammen begynder implementeringen af strategien i det små.