Motivation er den drivkraft, der giver retning, energi og vedholdenhed til adfærd. Og forskningen viser, hvordan de offentlige ansattes motivation er en vigtig faktor for både trivsel, tilfredshed og arbejdspræstationer. Men hvad kendetegner så de offentligt ansattes arbejdsmotivation anno 2022? 
En ny national motivationsundersøgelse afdækker netop, hvad der driver og motiverer lærere, sygeplejersker, pædagoger m.fl. Undersøgelsen er udarbejdet af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Finansministeriet i samarbejde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og baserer sig på spørgeskemasvar fra et tværsnit af knap 9.000 offentlige ansatte.

Fra et forskningsperspektiv er undersøgelseshåndværket i motivationsundersøgelsen ganske vel udført. Undersøgelsen zoomer ind på motivationstyper og –faktorer, der går igen og fremhæves i forskningslitteraturen. De anvendte spørgeskemaspørgsmål og svarskalaer er metodisk fornuftige. Og så er invitationen til at deltage i undersøgelsen sendt ud til et tilfældigt udvalg af 30.000 offentlige ansatte, hvilket betyder, at vi i en vis grad kan generalisere ud fra svarene. 
Det centrale spørgsmål er, hvad vi kan udlede af undersøgelsen? Tre nedslag springer i øjnene.

Mange er højt motiverede

For det første viser motivationsundersøgelsen, at mange offentligt ansatte er højt motiverede af arbejdet i sig selv (”indre motivation”), at gøre godt for andre og samfundet (”public service-motivation”) og at yde hjælp til borgerne (”brugerorientering”). Dette flugter med det, som vi ellers ved fra forskningen om offentligt ansattes motivation. Og det er også godt nyt. Megen forskning peger nemlig på, at opgaveløsning drevet af især disse motivationstyper hænger sammen med, at medarbejderne trives og udfører opgaverne med kvalitet.

God motivation trods pandemi

Resultaterne forekommer opløftende i betragtning af, at dataindsamlingen er foretaget i november 2021 – på et tidspunkt, hvor nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19 betød store ændringer for mange offentlige medarbejdere. Eksempelvis arbejde fra hjemmet og dermed fysisk afstand til borgere, ledere og kollegaer, hvilket man kunne frygte ville have gjort medarbejderne mindre motiverede.

Ikke fuldt repræsentativ

Omvendt skal resultaterne dog også tolkes i lyset af svarprocenten, som er 29 procent. Motivationsundersøgelsen viser, at de ansatte, der indgår i undersøgelsen, ikke helt matcher den samlede population af offentligt ansatte i Danmark. Og det er heller aldrig tilfældigt, hvem der vælger henholdsvis at svare og ikke at svare på sådan en undersøgelse. Gruppen af ansatte, der ikke har svaret, er måske kendetegnet af mindre overskud og motivation i deres arbejde. 
Alt andet lige er der dog grund til positivitet og optimisme: Mange offentlige ansatte rapporterer høj motivation – drevet af især indre motivation, public service-motivation og brugerorientering. 

Forskellige oplevelser af regler

Men alt er ikke rosenrødt. For det andet viser motivationsundersøgelsen nemlig også, at der på særligt to områder er grund til årvågenhed og afmålt bekymringsrynke. Dels udtrykker mange offentligt ansatte en negativ oplevelse af regelstyringen i deres organisation. Det hører med til historien, at 36 procent af de ansatte oplever, at reglerne generelt gør arbejdsgange nemmere, og en ud af fem synes, at regler gør arbejdet hurtigere at lave. Men omvendt oplever flere, nemlig 41 procent, at regler generelt gør arbejdsgangene mere besværlige end nødvendigt, og mere end halvdelen finder, at regler gør arbejdet mere tidskrævende.

Utilfredshed med lønnen

Mange offentligt tilkendegiver en vis utilfredshed med lønnen. Det gælder særligt ansatte inden for dagtilbud, ældre, forsvar og politi samt sundhed og psykiatri. 59 procent af dem, der har besvaret spørgeskemaet, er helt eller overvejende uenige i, at deres løn er rimelig set i forhold til præstationerne, mens 44 procent udtrykker utilfredshed med lønnen. Ingen af svarene kommer som nogen større overraskelse, hvis man ellers følger den offentlige debat. Det harmonerer med aktuelle diskussioner om mål- og regelstyring afledt af New Public Management, ”djøfficering” og hvad en rimelig løn er for folkeskolelæreren og sygeplejersken.  

Tyngde til debat om løn og bureaukrati

Både utilfredshed med regler og løn sætter skår i glæden over de ellers gode resultater af motivationsundersøgelsen. Det nuværende nationalpolitiske fokus på afbureaukratisering, frikommuneforsøg samt arbejdsvilkår og lønforhold for velfærdsmedarbejdere taler direkte til problematikken om regelstyring og lønnen, som motivationsundersøgelsen understøtter og giver tyngde.

Ledere bør tale formål med regler

Ovenstående betyder dog ikke, at skoleledere, hospitalsdirektører og forvaltningschefer m.fl. bør lade stå til. Hvis de venter på, at en forkromet og komplet løsning kommer dumpende fra Christiansborg, så risikerer de at vente længe. Det er vigtigt at huske reglernes funktion i en retsstat som den danske: Love og regler danner fundamentet for bl.a. ansvarlighed, retssikkerhed og lighed i levering af den offentlige service.

“Ledere kan overveje aktiv og jævnligt at tale med medarbejderne om formålet og meningen med regler og dokumentation”

Mogens Jin Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Men når det er sagt, så ligger der en lederopgave i at arbejde med lokal udmøntning og oversættelse, så love og regler i mindst muligt omfang kompromitterer fagligheden og motivationen blandt de ansatte. Ledere kan overveje aktiv og jævnligt at tale med medarbejderne om formålet og meningen med regler og dokumentation. Ikke alle arbejdsopgaver er lige sjove og motiverende, men nogle rugbrødsopgaver er nødvendige og meningsfulde i bredere forstand. De sikrer gennemskuelighed og lighed i de ydelser, som borgerne har krav på. At tydeliggøre dette er en lederopgave.

Intet quickfix af lønnen

Om lønnen er der ikke noget ”quickfix” for den enkelte leder. Men det er stadig vigtigt at huske vigtigheden af at kommunikere anerkendelse og den større gavn og mening med arbejdet. Det er ikke nogen substitut for oplevelsen af en rimelig løn, men det er ét element, som forskningen viser understøtter og spiller sammen med de ansattes motivation for at gøre godt for andre og den enkelte borger.        

Motivation er ikke det samme som trivsel

Endelig er det vigtigt at læse og tolke motivationsundersøgelsen og dens resultater med det rette sindelag. Der er i øjeblikket megen fokus på stress, udbrændthed, mistrivsel og rekrutterings- og fastholdelsesproblemer på tværs af mange grupper af offentligt ansatte. I den forbindelse er det centralt at have for øje, at motivation ikke er 1:1 med trivsel og tilfredshed. Motivationsundersøgelsen siger noget om motivation, men ikke noget direkte om de ansattes fysiske eller psykiske velbefindende. Forskningen viser, at motivationstyper såsom indre motivation, public service-motivation og brugerorientering kan hænge positivt sammen med trivsel. Men det gælder især, hvor de ansatte oplever rammer, styring og ledelse, der netop understøtter mulighederne for at udleve disse motivationer.

Motivation er grundlæggende for velfærden

Som sosu-assistent, sygeplejerske, socialpædagog el.lign. kan man være en ildsjæl, der er højt motiveret af, at arbejdet i sig selv er sjovt og udfordrende eller af en større mening i forhold til at hjælpe barnet, den syge eller den udsatte. Men stress, mistrivsel og jobskifte kommer netop på banen, såfremt medarbejderen i det daglige arbejde oplever, at der er ringe mulighed for, at motivationen kan mærkes.

“Disse forhold kan flytte den styrende motivation over mod en ren lønmodtagermentalitet, hvor arbejdet udføres alene for lønnen - til ulempe for de ansatte, borgerne og samfundet.”

Mogens Jin Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Forskningen viser også, at arbejdsrammer og forhold, der hæmmer arbejdslysten, kan udvande den indre motivation, public service-motivation og brugerorientering på sigt. Samtidig kan disse forhold flytte den styrende motivation over mod en ren lønmodtagermentalitet, hvor arbejdet udføres alene for lønnen - til ulempe for de ansatte, borgerne og samfundet.
Motivationsundersøgelsens resultater giver dermed ikke grund til vinterdepression for så vidt angår de ansattes motivation. Den anviser til gengæld væsentlige punkter, som både politikere og offentlige ledere bør være opmærksomme på.