Tværfaglige teams sætter borgeren i centrum

Faste tværfaglige borgerteams kan både skabe større stabilitet og kontinuitet for de ældre og øge arbejdsglæden og fagligheden for medarbejderne i ældreplejen, viser erfaringer fra Sønderborg Kommune.

Gruppesnak
Foto: Adobe Stock

Baggrund

Ny organisering af hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune
På trods af et tydeligt fagligt slægtskab var sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere i Sønderborg Kommune indtil foråret 2021 opdelt i to organisationer. Her arbejdede de to faggrupper side om side hos borgerne og i de kommunale sundhedshuse, mens de havde hver sin ledelse. Døren var åben mellem de to enheder, men der var alligevel overraskende langt mellem dem i hverdagen. 
I Sønderborg Kommune tog man i begyndelsen af 2021 teten på en omstrukturering af hele hjemme- og sygeplejen. I samarbejde med specialister inden for ledelses- og organisationsudvikling fandt man en ny metode med faste, tværfaglige borgerteams.

Et stigende antal ældre i befolkningen sætter pres på både økonomi og den service, hjemmeplejen og sygeplejen skal levere både i dag og i fremtiden. Desuden er der mangel på arbejdskraft i hjemmeplejen mange steder. Det kalder på nye måder at organisere fremtidens ældrevelfærd. Et af værktøjerne er at bevæge sig væk fra monofaglige enheder og en hierarkisk organisationsstruktur  og hen mod små, faste og tværfaglige borgerteams, der har ansvaret for en gruppe af borgere, og som internt koordinerer det daglige arbejde. 
Inspirationen kommer blandt andet fra Holland, hvor mange vil kende begrebet ”Buurtzorg-modellen”, hvis kerne netop er, at medarbejderne er organiseret i tværfaglige teams omkring en mindre gruppe af borgere. 

Ny organisering samler forskellige fagligheder

I Sønderborg Kommune har man i hjemme- og sygeplejen i løbet af de sidste år arbejdet intenst med at finde en form på et stærkere tværfagligt samarbejde, som led i en omfattende reorganiseringsproces. Svaret blev en fusion, hvor hjemme- og sygeplejen er organiseret i fælles geografiske distrikter med fælles ledelse, en fælles planlægningsenhed og et fælles ansvar for borgerne i distrikterne. 
Den nye organisering har to forankringer: Den første er personaleledelsen, hvor plejere og sygeplejersker refererer til hver deres daglige leder. Den anden er driften, som er forankret i de tværfaglige borgerteams, der i samarbejde med den fælles planlægningsenhed tilrettelægger driften omkring borgerne.
En markant forskel fra den oprindelige Buurtzorg-model er, at samarbejdsorganiseringen i Sønderborg Kommune holder fast i central visitering af ydelser, som vi kender det i de fleste kommuner i Danmark. Og at man i Sønderborg Kommune har valgt at supplere den traditionelle linjeorgainsering med en organisering af samarbejde om driften og hjælpen til borgeren. ætte et tværfagligt hold på toppen af den allerede eksisterende linjeorganisering, hvor hollænderne bygger hele organisationen op fra bunden.

Fælles vagtstart

En af de nye scener for det tværfaglige samarbejde er den fælles vagtstart. Her koordinerer og optimerer medarbejdere fra de forskellige faggrupper sammen dagens aktiviteter. Hver morgen foretager sygeplejersker, socialrådgivere og sosu-assistenter således en sortering og prioritering af borgere i grønne, gule og røde kategorier efter behovet for hjælp og behandling og følger op på borgerne fra dagen før Inden mødet begynder, har mødeplanlæggeren og den daglige leder fulgt op på nattens udvikling og talt med læger og nattevagter, så køreplaner og øvrige opgaver er programlagt, inden borgerteamet med hjemmeplejere og sygeplejersker tager over. Hver eftermiddag foretager det tværfaglige aftenteam på samme måde en fælles vagtstart. 

Glæde hos borgere og medarbejdere

“Det betyder, at borgerne får tidlig hjælp, fordi vi har en bedre forståelse for helheden hos de mennesker, vi skal hjælpe, i vores nye samarbejde. Og selv om det lyder simpelt, er det en organisationsændring, der allerede nu har medført en langt bedre struktur – og kultur – omkring vores fælles opgave med borgerne – og så afgjort også for personalet i hele hjemme- og sygeplejen,” siger Marianne Krarup, chef for hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune.

“Jeg mærker tydeligt den synergi, der opstår, når medarbejderne kender hinanden – og kender borgeren. Det giver en helt anden effektiv og højere kvalitet i indsatsen hos den enkelte person”

Marianne Krarup, chef for hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune

Hun er også begejstret for den nye organisering af de tværfaglige borgerteams. 
“Vi får meget hurtigere taget têten på problemerne ude hos de mennesker, vi arbejder med. Og jeg mærker tydeligt den synergi, der opstår, når medarbejderne kender hinanden – og kender borgeren. Det giver en helt anden effektiv og højere kvalitet i indsatsen hos den enkelte person, og det smitter direkte af på trivsel, arbejdsglæde og øget faglighed.”

Tilliden vokser internt

Hjemmesygeplejerske og sårspecialist Lene Duus Boysen bekræfter oplevelsen af en markant bedre hverdag efter de nye ændringer af arbejdsgangen og måden at lede arbejdet på i hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune.
“Jeg oplever, at tilliden imellem hjemmeplejere og sygeplejere er øget betydeligt. Nu kender vi hinanden og har på den måde nemmere ved at gå til hinanden både personligt og professionelt. Hvor vi før agerede ud fra hver vores felt og økonomikasse, flyder samarbejdet bedre i den måde, vi er organiseret på nu,” siger hun og tilføjer, at hendes faglighed også bliver brugt langt bedre nu: 
“Især på vores fælles vagtstart får jeg større baggrundsviden og føler mig bedre klædt på som sygeplejerske, når jeg skal ud at hjælpe en borger eller vejlede en af mine kollegaer til det.”
Marianne Karup supplerer: 
“Vi tør give mere fri til fagligheden – og vi var så spændte på det som ledere. Har organisationsændringen en effekt? Fungerer det? Er arbejdsprocesserne rigtige? Kan medarbejderne nå det? Det kan de – og de er glade.”

Forskningen kigger med

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef hos VIVE, har i flere år fulgt udviklingen af Buurtzorg-modellen og har også være en aktiv del af evalueringen af blandt andet et projekt i Ikast-Brande Kommune, hvor en privat leverandør af integreret hjemme- og sygepleje arbejdede med inspiration fra modellem. Hun er ikke i tvivl om potentialerne i de tværfaglige borgerteams. 
“Vi ved i dag, at små, faste, tværfaglige teams på op til maksimalt 12 medarbejdere giver en bedre kontinuitet både mellem borgerne og medarbejderne og medarbejderne imellem. Vi tager mere udgangspunkt i  borgerens behov,– og tværfagligheden får plads til at spire,” siger Pia Kürstein Kjellberg og fortsætter:

“Vi har kunnet måle et sygefravær, der er faldet til under det halve af landsgennemsnittet.”

Pia Kürstein Kjellberg, projektchef hos VIVE og evaluator af forsøg med Buurtzorg-modellen

“Egentlig er det relativt få virkemidler, der er i spil, men i det unikke samspil mellem små teams, tværfaglighed og et selvstyrende element ser vi en glæde og arbejdstilfredshed blandt medarbejderne. Og vi har kunnet måle et sygefravær, der er faldet til under det halve af landsgennemsnittet.”
Rasmus Engelbrecht fra konsulentfirmaet LEAD – enter next level har været rådgiver på hele forløbet i Sønderborg Kommune.


Johan Horsten er ledelseskonsulent i konsulentfirmaet LEAD - Enter next level og har tidligere arbejdet som projektkonsulent hos henholdsvis Pluss Leadership og LEAD – enter next level
Johan Horsten er uddannet cand.scient.pol. 

  

   

   

Rasmus Engelbrecht er partner i konsulentfirmaet LEAD - Enter next level og har tidligere været leder af HR Udvikling på Aarhus Universitetshospital.
Han er uddannet cand. mag. i læring og forandringsprocesser og har desuden en officersuddannelse fra Beredskabsstyrelsen.