“Endelig blæser der nye vinde over folkeskoleområdet.” Sådan lød det for nylig fra en skolelærer til en af vores kolleger ved et møde. Bemærkningen kom som respons på ideen om at se feedback og karakterer som et samspil fremfor hinandens modpoler. Et samspil, som vi her vil argumentere for, er den bedste vej frem for at vurdere elevers kunnen og fremme deres faglige udvikling.

Folkeskolen – ramt og træt af reformer

På de tre kommunale serviceområder: ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner lyder for tiden udsagn – senest fra statsministeren i nytårstalen 2022 – om, at det er tid til at sætte medarbejdere og ledere fri fra krav, regler, dokumentation og konstant evaluering. Folkeskolen har altid været udsat for reformer, nye regler og tilgange til undervisning og læring fra både forskere og politikere side, og dermed har skoleledere, lærere og ikke mindst børnene måtte tilpasse sig timer med udenadslære af salmer i 1960’erne til ’ansvar for egen læring,’ som rådede i 1990’erne. 
Tilbage i 2018 konstaterede EU-Kommissionen, at uddannelsesområdet i Danmark led af en såkaldt reformtræthed. På samme måde fremhævede forsknings- og udviklingschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen, som er en af landets førende eksperter på folkeskoleområdet, at konstante forandringer dræner folkeskolen for energi. Når man i dag spørger undervisere på gulvet, kan man ligeledes blive mødt af holdningen om, at nye tiltag er som ‘døgnfluer’ båret af den ‘pædagogiske vind, der blæser,’ som en lærer udtrykker det i en rapport om et forsøg med karakterfri skole i Aarhus.

Først var test og karakterer populære, nu prøver vi uden karakterer

Disse pædagogiske vinde kan ses som et udtryk for forskellige tilgange og holdninger både fra forskningen og fra politisk side, som skiftevis rammer folkeskolen. Efter en årrække hvor målstyring og test har gennemsyret den danske folkeskole, er pendulet begyndt at svinge den anden vej. Som et modsvar til den udskældte præstations- og testkultur har man fra politisk hold iværksat to forsøg med karakterfrihed.

“Et opgør med den ene yderlighed forudsætter ikke indførelsen af en anden”

Disse understreger imidlertid en væsentlig pointe, som ikke kun er central i en undervisningsmæssig forstand, men i al almindelighed - et opgør med den ene yderlighed forudsætter ikke indførelsen af en anden.

Feedback fremmer læring men giver ikke klarhed om fagligt niveau

Feedback fremmer læring og skaber et større fokus på faglig udvikling, mens karakterer giver eleverne viden om deres faglige niveau samt, om de har opnået de mål, som der er i de enkelte fag. Dette er nogle af hovedfundene, som går igen i de to rapporter 'Karakterfri hverdag i fire udvalgte skoler i Aarhus Kommune' og 'Forsøg med karakterfri 1.g'

Uden karakterer mangler eleverne pejlemærke

Formålet med undersøgelserne bag begge rapporter har været at afdække virkningen af forsøg med nedtoning af karakterer. Resultaterne viser, at der ikke kun er positive erfaringer med en karakterfri skoledag. Karakterer fungerer nemlig som et pejlemærke, og giver eleverne klar information om, hvordan deres faglige niveau er. Den manglende klare besked om fagligt niveau kan gøre eleverne ‘nervøse’ og ‘frustrerede’, og i begge rapporter findes der eksempler på, hvordan eleverne ikke er i stand til at oversætte feedbacken til en forståelse af, hvordan de klarer sig fagligt. Denne manglende indsigt ser vi eksempelvis i udsagn fra elever, der på baggrund af feedback tror, at de klarer sig godt, men som til deres store overraskelse ligger tæt på dumpegrænsen. Dette går dog først op for dem, når de modtager deres karakterer.

Mennesker overvurderer egne evner til at formidle

En del af forklaringen på, hvorfor eleverne kan have svært ved at forstå lærernes feedback og dermed få indsigt i deres faglige ståsted, kan findes i den kognitive psykologi. 
Psykolog Elizabeth Newton udførte i 1990 et klassisk psykologisk eksperiment (tapping-eksperimentet), hvor folk med en finger skulle banke en melodi på en bordplade og forudse, hvor mange, der ville gætte, hvilken melodi, de bankede. Det simple eksperiment illustrerede, hvordan mennesket er tilbøjelig til både at overvurdere egne formidlingsevner og derudover primært opsøge viden, der er i overensstemmelse med forudfattede holdninger.

Eleverne hører det, som passer med egen opfattelse

Det er sandsynligvis samme kognitive bias, som gør sig gældende, når eleverne forsøger at oversætte lærernes feedback. Først og fremmest understreger elevernes oplevelse af at modtage en karakter, som er væsentligt lavere, end de forventede, at lærerne ikke formidler feedbacken med den tydelighed, de selv tror. Med andre ord betyder det, at lærerne kan være tilbøjelige til at overvurdere deres formidlingsevner samtidig med, at de finder det ubehageligt at overbringe en ’dårlig’ nyhed til elever, som ikke præsterer godt fagligt, så de måske pakker det for godt ind. Samtidig er eleverne tilbøjelige til at vægte den information i feedbacken, som er i overensstemmelse med deres egen opfattelse af deres faglige kunnen.

Den gyldne middelvej – et samspil mellem karakterer og feedback

Der findes et hav af artikler, som beskriver, hvordan henholdsvis feedback og karakterer og test påvirker elevernes læring og præstationer.

“Undervisningselementer som for eksempel mål og test, feedback, løbende evaluering, gode relationer mellem lærer og elever synes at være lige vigtige”

En sammenligning af resultaterne fra de forskellige undersøgelser er dog blevet beskrevet som 'inkonsekvente,' 'modstridende' og 'meget varierende.' Undervisningselementer som for eksempel mål og test, feedback, løbende evaluering, gode relationer mellem lærer og elever synes at være lige vigtige.
Det betyder mildest talt, at det kan være vanskeligt for ledere og politikere at skulle træffe beslutninger om, hvordan man bedst muligt sikrer faglig progression i undervisningen. Især hvis man gør det til et spørgsmål om enten eller. Forskere, der har undersøgt uddannelsesområdet i mange år, er så småt begyndt at komme med anbefalinger til, hvordan man kan fremme brugen af feedback med fokus på læring og udvikling, uden at det behøver at være på bekostning af karakterer - altså en balancegang. 

Evaluering med fokus på læring og udvikling

Jens Dolin, professor emeritus ved Københavns Universitet, argumenterer for et evalueringssystem, som fremmer en brug af evaluering, som fokuserer på læring og reducerer negative effekter ved karakterer som præstationskultur. Et evalueringssystem, hvor det primære formål med at give eleverne karakterer er, at de selv og lærerne kender deres faglige niveau, og at de dermed sammen kan fremme elevens faglige udvikling. At kende elevens faglige niveau hjælper netop læreren til at tilrettelægge undervisningen og er nødvendig for at kunne bestemme næste læringstrin.

“[...] grades do not reflect who you are as a learner, but where you are in your learning journey— and where is always temporary”

Thomas Guskey, amerikansk professor i læringspsykologi

Karakterer som en vej til læring og udvikling

Som den amerikansk professor i læringspsykologi Thomas Guskey udtrykker det: “Grading for learning may be as important as grading of learning”. 
Det er altså ikke karakterer i sig selv, der er problemet. Men man skal tænke over, med hvilket formål man anvender karakterer. En konstruktiv måde at se det på, afspejles i et andet citat fra Guskey: “[...] grades do not reflect who you are as a learner, but where you are in your learning journey— and where is always temporary.”

Karakterfrihed er altså ikke en mirakelkur

De mange reformer og tiltag på folkeskoleområdet vidner om, at ambitionerne om at skabe en folkeskole med mere faglig fremgang længe har været der, men på trods af adskillige tiltag bliver folkeskolen gang på gang dunket oven i hovedet for ikke at leve op til de forventede mål. Det seneste skud på stammen ‘karakterfrihed i hverdagen’ fra Aahus Kommune har vist sig ikke at være en mirakelkur. Evaluering af forsøgene bekræfter den omfattende forskning på området om, at der kan være fordele og ulemper ved alle former for undervisnings- og bedømmelsesformer.
Og dette resultat falder godt i tråd med den balance, der ifølge lektor på RUC Tina Øllgaard Bentzen også er nødvendig i forholdet mellem tillid og kontrol til medarbejdere i både ældreplejen, folkeskolen og daginstitutioner. 

“Et opgør med pendulsvingningen i forhold til reformer af folkeskolen kræver, at vi er i stand til at finde den ligevægtsposition, hvor vi bedst muligt kombinerer den undervisning, ledelse og vurdering af elevernes faglige kunnen, som virker. Og vi må gå ud fra, at lærerne er dem, der bedst ved, hvordan vi når derhen.”

Lad pendulet finde sin ligevægtsposition

Det, der efterhånden bør stå klart for enhver, der beskæftiger sig med udviklingen i folkeskolen, er, at der trænger til at ‘komme ro på’. Således bør politikerne give plads og tillid til, at lærere og ledere på de enkelte skoler kan finde de løsninger og redskaber, der virker. Anbefalingen herfra lyder: Vi skal samle op på fornuftige erkendelser fra de bølger af reformer og tiltag, der har været, uden, at de “ebber ud og bliver gemt,” som professor i pædagogik Per Fibæk Laursen skriver i bogen ’Mål med mening,’. På den måde undgår vi at starte forfra igen og igen.
Et opgør med pendulsvingningen i forhold til reformer af folkeskolen kræver, at vi er i stand til at finde den ligevægtsposition, hvor vi bedst muligt kombinerer den undervisning, ledelse og vurdering af elevernes faglige kunnen, som virker. Og vi må gå ud fra, at lærerne er dem, der bedst ved, hvordan vi når derhen.