KOMMENTAR

Folkeskolen er endnu engang genstand for fokus i medierne. Egentlig ikke underligt set i lyset af, hvor gammel en organisation folkeskolen er, og at vi alle har oplevet på egen krop og hoved, hvad det vil sige at gå i skole. Selvfølgelig har ikke alle gået i en folkeskole, men rigtig mange har. Min indgangsvinkel skal ses i lyset af mange års erfaring fra folkeskolen som lærer og leder, men jeg skriver også denne artikel fra et ledelsesmæssigt perspektiv på de muligheder og udfordringer, jeg ser, når skoler ledes i frie rammer.
Det sidste år har Holbæk og Esbjerg kommuner været sat fri fra regler med enkelte undtagelser på folkeskoleområdet. Jeg har siden maj 2021 siddet som skoleleder for en folkeskole i Holbæk Kommune, hvor vi allerede i foråret 2021 tog hul på at arbejde med frisættelsen - nærmere betegnet ’Frihedsforsøget.’

Ændret tankegang og ny handlemåde

Med frihedsforsøget skulle vi bryde med mange års central styring - både det bureaukratiske styringsparadigme og New Public Management (NPM) - som begge er systemorienterede. Den ændring kræver en ny tankegang og handlemåde både i ledelsesrummet, altså lederens frihed og begrænsninger til at handle og beslutte, og for lærere og skolepædagoger. Jeg byder ændringen velkommen, fordi vi ledere med frisættelsen kan bevæge os i en retning af New Public Governance.

“Sammen kan vi dermed drive skolen i en retning, hvor langt flere børn kan lykkes fagligt og socialt.”

Brigitte Tonn, skoleleder Vipperød og Ågerup Skole

Et styringsparadigme som vi i stedet baserer på samarbejde, innovation og tillidsbaseret ledelse. For lærere og skolepædagoger betyder det i min optik, at deres faglige kompetencer i langt højere grad kan sættes i spil af den enkelte leder og dem selv. Sammen kan vi dermed drive skolen i en retning, hvor langt flere børn kan lykkes fagligt og socialt.

At lede på egen vision

I Frihedsforsøget har jeg som leder grebet friheden til sammen med medarbejderne med formålsparagraffen i hånden at skabe vores eget 'Why, How and What.' En ny vision med principper for, hvad vi vil, og hvordan vi konkret vil bedrive skole for at opfylde formålsparagraffen og for at skabe den bedste skole for alle børn. Vi har brugt lang tid på at diskutere pædagogik og didaktik, uddannelse og dannelse og på at få ideer og til sidst beskrive, hvordan vi konkret vil føre ideerne ud i livet.

“Vi arbejder nu i langt højere grad med at skabe mening i skoledagen for børnene på vores skole.” 

Brigitte Tonn, skoleleder Vipperød og Ågerup Skole

Elever og forældre har været en del af processerne og dermed fået mulighed for at være med til at skabe vores skole. Denne mulighed har pustet ny energi, glæde og lyst til at lave skole, gå i skole og bakke op om skolen. Det har skabt en retning for skolen, som bygger på samarbejde, innovation og tillidsbaseret ledelse. Vi arbejder nu i langt højere grad med at skabe mening i skoledagen for børnene på vores skole. 

At turde sige ja

Som leder giver det mulighed for i langt højere grad at sige ja til pædagogisk og didaktisk udvikling baseret på forskning og medarbejdernes faglige kompetencer og argumenter samt erfaringer end ud fra paragraffer. Men vi siger også ja til børnenes stemmer, ideer, erfaringer og argumenter for nye tiltag. Som et eksempel kom to grupper lærere sidste år til mig med hver deres idé til to nye prøvefag i udskolingen. Fra foråret 2021 til skolestart august 2121 er ideerne vokset frem hos dem, og inden 1.oktober 2021 havde de lavet beskrivelser til godkendelse hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det var ikke svært at sige ja til lærerne, fordi de med deres faglige kompetencer og argumenter samt erfaringer fra undervisningen og børnenes tilbagemeldinger har udviklet på faget idræt samt udviklet madkundskab og håndværk & design til at blive et verdensmålsfag. Fagene giver nu i højere grad mening for børnene samt danner og uddanner uden at gå på kompromis med fagligheden. Vi er i fuld gang med fagene og får mange positive tilbagemeldinger fra elever, forældre og lærerne selv.

Dialoger med det politiske niveau

Med friheden har vi også fået muligheden for at indgå nye dialoger med politikerne, hvor lange rapporter er udskiftet med samtaler om fremdrift og kvalitet, så vi sammen styrker frihedsforsøget og effekten af det. I dialogen opstår muligheden for oprigtig nysgerrighed og spørgsmål om, hvorfor, hvordan og med hvilke resultater vi arbejder med friheden fra regler.

“Dermed bliver udvikling og tiltag skabt lokalt med større ejerskab hos lærere, pædagoger, elever og forældre, så de er til at forstå og meningsfulde.”

Brigitte Tonn, skoleleder Vipperød og Ågerup Skole

Når vi selv får muligheden for at skabe pædagogisk og didaktisk udvikling, giver det også mulighed for at designe evalueringer, som giver mening, og er tilpasset den lokale kontekst i stedet for en 'one-size-fits-all'-evaluering. Dermed bliver udvikling og tiltag skabt lokalt med større ejerskab hos lærere, pædagoger, elever og forældre, så de er til at forstå og meningsfulde. For alle parter bliver resultaterne dermed også vigtigere, og folk er mere villige til at ændre eller tilpasse et tiltag, hvis succesen udebliver.

Udfordringer i forskellighed og styring

Overordnet set kan man også stille sig spørgsmålet om forskellen mellem de enkelte folkeskoler kan blive for stor? Folkeskolen skal stå på et fælles fundament, men jeg mener, at hvis vi skal lykkes for flest mulige børn, så skal vi have mulighed for flere lokale tilpasninger end hidtil. Med en anden tilgang til styring kan det være udfordrende som leder at turde slippet grebet og styringen, når man ikke i samme grad har en række paragraffer at læne sig op ad. Det vil uvilkårligt betyde, at man skal finde andre argumenter for den retning, man vælger at gå.

At få alle medarbejdere med

Når en så stor mulighed som frihedsforsøget åbner sig, og man har tre år til at føre det ud i livet, så oplever jeg, at det er en kunst at skynde sig langsomt.

“Der er mange forskellige forventninger blandt medarbejderne til, hvor hurtigt vi skal ændre noget.”

Brigitte Tonn, skoleleder Vipperød og Ågerup Skole

Der er mange forskellige forventninger blandt medarbejderne til, hvor hurtigt vi skal ændre noget. Når man i årevis har lænet sig op ad fagenes mål og et fast timetal, så kan det være svært at turde give slip. Her skal man som leder være klar på at betrygge og vise, at man har faglig tillid til lærerne og pædagogerne. Samtidig skal vi give plads og rum til dem, som længe har ventet på muligheden for at udvikle praksis i langt friere rammer.

Hvad skal vi øve os på?

Jeg oplever en stor opgave med at kommunikere særligt til forældrene, når vi skaber forandringer på kort tid. Det kan især være svært for forældre at forstå og følge med, når vi laver forandringer i skolegangen og undervisningen, de ikke kan sammenligne med erfaringer fra deres egen skoletid. 
At inddrage elever og forældre i udviklingen af skolen er nok logisk, men ikke uden udfordringer. Det kan skabe mange forskellige retninger på den enkelte skole med fare for, at den røde tråd i barnets skoleliv forsvinder. Derfor skal kunsten ’at skynde sig langsomt’ kombineres med kunsten at balancere i medinddragelse på flere planer. Vi skal huske, at der er masser af forskning og evalueringer, vi kan læne os op ad, kombineret med faglige kompetencer og erfaringer. Det skal vi også støtte os op ad, når vi skaber forandringer.

Flere muligheder end udfordringer

Vi øver os stadig meget i at få elevernes stemme i spil, og vi er ikke nået halvvejs. De oplever skolen på egen krop og hoved hver dag, og det er eleverne, vi er her for.
Men erfaringen fra min stol som skoleleder er, at mulighederne med frisættelse af folkeskolen er givtige og langt større end udfordringerne.