Af Henrik Hjortdal, ansv. redaktør

En velfungerende styringskæde er alfa og omega i den offentlige sektor. Forbindelsen mellem de værdier, mål og prioriteringer, som besluttes politisk og demokratisk – og fagfolkene som skal udføre i frontlinjen er afgørende for, at skattekronerne forvaltes efter hensigten.
 

I den private sektor er profit og forretningsmodeller sagen. Men hos det offentlige skal ledere på institutioner som erhvervsakademier, universiteter, Nationalmuseet og fx SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd balancere mellem forventningerne hos borgere og virksomheder og de begrænsninger, som politiske kriterier og ressourcer sætter for skattefinansieret arbejde og ydelser.
Her kommer den gode styring fra ministerier og departementer ind. Styringen skal på den ene side give klare retningslinjer for institutioner og styrelser. På den anden side skal den også give deres ledere et råderum, så de sammen med medarbejdere og borgere kan finde de bedst mulige løsninger. Jo, mere de lokale ledere oplever, at ministerier og departementer styrer på en måde, så institutionslederne selv kan træffe beslutninger, des større er chancen for, at de politiske mål nås. 

Institutionsledere er drevet af både altruisme og egeninteresse

Vi har i en årrække kritisk debatteret den gamle styringstænkning, som har set ministeriernes departementer som principaler (købere af tjenester) og styrelser og institutioner som agenter (sælgere af tjenester). Hvor ’agenterne’ ser sig i modsætning til principalen og søger at fremme egne interesser. 
Men forskning viser, at ledelsen rundt omkring på de statslige institutioner snarere end egoisme er præget af både altruisme og egeninteresse. Hvis det er korrekt, og centraladministrationen primært styrer med afsæt i en forestilling om, at lederne ude på de offentlige institutioner primært er drevet af egoisme, så risikerer man, at få det man efterspørger: mere egoisme, og mindre altruisme.

Stewardship-teorien – ledere og ledere har fælles mål

Derfor sætter vi i denne uge fokus på styring i Ledelsesavisen. Og det er her, Thomas Schillemans’ undersøgelse og teori kommer ind i billedet. Schillemans er professor på Utrecht Universitet i Holland, og han kom i 2013 med den alternative tilgang til styring kaldet ’Stewardship.’ I denne opfatter man de lokale ledere som ”stewards” - lokale værter på principalens vegne. Parternes fælles interesse er altså betonet.
Thomas Schillemans har siden stået for undersøgelser af statslig styring i Holland og Norge. I 2020 igangsatte han en undersøgelse af offentlige lederes opfattelse af statslig styring i Danmark sammen med Poul Taankvist, direktør i Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen), Hanne Fugl Eskær formand for Djøf Offentlige Chefer og professor Heidi Salomonsen fra Aahus Universitet.

Find artikler om statslig styring ude i højre side.