Frihed er afgørende for at fastholde ledere

Et større ledelsesrum til de offentlige chefer er nødvendigt, viser en undersøgelse fra Djøf. At kunne disponere selv betyder nemlig meget for, om en leder bliver i stillingen.

Kvinde set fra siden gestikulerer
Foto: Adobe Stock

Undersøgelse af jobtilfredshed blandt offentlige ledere

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.092 offentlige chefer i Djøf.

Data er indsamlet i august og september 2022.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med ledelsesforskerne Caroline Howard Grøn fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, Niels Opstrup, forsker i offentlig administration ved Syddansk Universitet, Heidi Salomonsen og Anders Ryom Villadsen, professorer ved Institut for Virksomhedsledelse.

Læs om undersøgelsen
Frihed til ledelse giver højere jobtilfredshed

Et af de store debatemner i den netop overståede valgkamp om pladserne i Folketinget har været de politiske ønsker om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Færre regler og mindre kontrol. Mere tillid og plads til fagligheden hos ledere og medarbejdere. Det er en vigtig dagsorden. For det betyder faktisk noget. Ikke kun for de medarbejdere, der får mere tid til deres arbejde med borgerne, hvad enten det handler om omsorg for de ældre, patienterne på sygehusene eller en tryg hverdag for børnene. Det betyder også noget for de offentlige ledere og deres jobtilfredshed.

Frihed til at tage beslutninger giver arbejdsglæde

En ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt offentlige chefer, dokumenterer, at der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsglæde og graden af styring. De tre mest betydningsfulde pointer fra undersøgelsen er, at:

  • Jo større muligheden for at træffe beslutninger er, desto højere er jobtilfredsheden. Den gennemsnitlige jobtilfredshed blandt dem, der slet ikke eller i mindre grad har mulighed for at ændre i organiseringen af arbejdet, er 5,6 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er højest. Til gengæld er jobtilfredsheden 7,8 blandt dem, der i høj eller meget høj grad har mulighed for at ændre i organiseringen af arbejdet. 
  • Mere end hver femte chef i den offentlige sektorer mener, at det i høj eller meget høj grad er sandsynligt, at de vil skifte job inden for de næste to år. Og over halvdelen mener, at det i nogen, høj eller meget høj grad er sandsynligt. 
  • Manglende mulighed for selv at træffe beslutninger giver større sandsynlighed for jobskifte. Næsten halvdelen (46 procent) af dem, der slet ikke eller i mindre grad oplever, at de selvstændigt kan træffe beslutninger om organiseringen af arbejdet, udtrykker, at det i høj eller meget høj grad er sandsynligt, at de vil skifte job inden for de nærmeste to år. Kun hver femte (19 procent) af dem, der har mulighed for selvstændigt at træffe beslutninger, regner med et jobskifte inden for to år.

Flere søger væk ved snævert ledelsesrum

Stram styring og et begrænset ledelsesrum giver altså ledere, der er mere tilbøjelige til at søge videre i karrieren. Og det betyder tab af viden og erfaringer, der kan påvirke kvaliteten af opgaveløsningen og ydelser i den offentlige sektor. Det er et problem, som vi skal tage seriøst. Derfor er debatten om styring af den offentlige sektor og det politiske fokus på mindre detailstyring af opgaverne vigtig. I modsætning til, hvad mange tror og mener om Djøf og djøf’ere, er vi faktisk helt enige i, at der er behov for at afskaffe stramme manualer for, hvordan man skal passe sit arbejde. Vi går også ind for mere frihed og tillid til de mange dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere, vi heldigvis har i den offentlige sektor. Det handler ikke om, at bureaukrati ikke kan være nødvendigt. Det handler om at sikre, at det giver mening og ikke tager overhånd for dem, der skal fungere i det.

Politikere må vise reel tillid

Hvis de politiske ønsker om afbureaukratisering og færre krav om kontrol og dokumentation skal blive til virkelighed, kræver det også, at politikerne reelt tør vise tillid til den faglige dømmekraft hos ledere og medarbejdere i den offentlige sektor.

“Men er svaret virkelig, at alle plejehjem skal underlægges nye krav, fordi noget er gået galt på ét plejehjem?”

Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf

Den seneste sag på et plejehjem i Køge viser desværre, at automatpiloten hos nogle politikerne fungerer i bedste velgående. Reaktionen var et krav om mere tilsyn og mere kontrol. Men er svaret virkelig, at alle plejehjem skal underlægges nye krav, fordi noget er gået galt på ét plejehjem?

Politisk pres på fagligheden

En anden del af undersøgelsen handler om, at mange offentlige chefer oplever en manglende politisk respekt for deres faglighed. Et stort mindretal på op imod 20 procent oplever et politisk pres på deres faglige eller juridiske vurderinger i konkrete sager. De beretter om et politisk pres for at ændre eller undlade en faglig indstilling. Det er bekymrende. Det er et åbenlyst problem, hvis det politiske pres trænger fagligheden i baggrunden. Det er hverken folkestyret eller vores politikere tjent med. Hvis rådgivningen af politikere ikke er hægtet op på høj faglighed, risikerer fx ministre at træffe dårlige beslutninger for samfundet og i værste fald at komme i parlamentarisk uføre. For embedspersoner er det demotiverende at skulle gå på kompromis med fagligheden, og det kan få endnu flere til at overveje at søge væk fra den offentlige sektor. Djøfs undersøgelse af jobtilfredshed viser klart, at der brug for at gøre ledelsesrummet større, hvis man vil tiltrække og fastholde dygtige chefer i den offentlige sektor.

Brug for debat om politik og embedsværk

Undersøgelsens resultater aktualiserer behovet for en grundlæggende debat om forholdet mellem politikere og embedspersoner. Et arbejde Djøf er i gang med i regi af det uafhængige Karsten Dybvad-udvalg, som snart fremlægger sine undersøgelser. Det er også en problemstilling, som et flertal i det nuværende folketing har adresseret gennem aftalen om at nedsætte et demokratiudvalg, der skal se på samspillet mellem politikere og embedspersoner og god regeringsførelse.

“Uanset hvordan en ny regering kommer til at se ud, vil Djøf opfordre det nye folketing til at fastholde fokus på afbureaukratisering.”

Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf

Uanset hvordan en ny regering kommer til at se ud, vil Djøf opfordre det nye folketing til at fastholde fokus på afbureaukratisering. Der er brug for at fortsætte forsøgene med velfærdsaftaler i kommunerne, hvor man skipper en række af de statslige og kommunale krav og regler på ældreområdet, i skolerne og daginstitutionerne og i beskæftigelsesindsatsen. Der er positive erfaringer fra de kommuner, hvor man allerede er i gang. 

Vi bør lære af erfaringer fra frikommuner

Det er vigtigt, at vi tør tage ved lære af forsøgene med frihed i kommunerne og sikrer, at de gode erfaringer danner skole for, hvordan vi kan sikre større frihedsgrader i, hvordan den offentlige sektor løser sine opgaver. Og politikere og ledere bør holde fast, selv om der givetvis vil ske fejl, og møgsager vil rydde avisernes forsider. Det er altid ulykkeligt, når vi ser sager om fx svigt i ældreplejen. Det vil dog være endnu mere ulykkeligt, hvis sagerne fører til, at hele den offentlige sektor bliver lagt i en spændetrøje. I stedet skal vi lære af sagerne, så vi kan blive bedre til at forebygge, at de opstår igen. Den offentlige sektor har i høj grad brug for dygtige ledere med et bredt ledelsesrum. Men det kræver også ordentlige vilkår for at bedrive god ledelse herunder stærk støtte fra egen leder og et ledelsesspænd, der gør aktiv ledelse mulig.


Hanne Fugl Eskjær er formand for Offentlige Chefer i Djøf.
Derudover er hun Danmarks ambassadør i Canada og Arktis og kontorchef for Arktis og Nordamerika i Udenrigsministeriet.
Hun har tidligere været ambassadør i Bangladesh og departementchef i Udenrigsministeriet.
Hanne Fugl Eskjær er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.