Et stort og systematisk arbejde for at indsamle viden om det gode ældreliv blev sat i gang i Viborg Kommune i forbindelse med, at byrådet underskrev velfærdsaftalen i september 2021. Med velfærdsaftalen blev ældreområdet i Viborg Kommune sat fri på en række områder inden for serviceloven indtil september 2024.

Mål om mere nærvær for de ældre

“Det er det helt rigtige tidspunkt, jeg vælger at stoppe på,” var en af de første bemærkninger efter nyheden om, at Viborg Kommune skulle være velfærdskommune, som Viborgs omsorgschef Maila Tandrup hørte fra en leder på ældreområdet. Det centrale i den udmelding var, at det er en stor opgave at lade sig frisætte, og at tidligere frihedsforsøg måske ikke havde givet så meget afkast. 
“Det gav stof til eftertanke, at en erfaren og dygtig leder, som er på vej på efterløn, sagde sådan, og det gjorde også, at vi skulle tænke os godt om.” 
Maila Tandrup smiler stort, da hun fortæller historien på Forums debatmøde om frisættelse i kommunerne i Spinderihallerne i Vejle 6. maj 2022.

Ambitioner og forventninger

På mødet i Vejle var kommunaldirektører, chefkonsulenter, dagtilbudschefer og andre kommunale chefer fra hele landet samlet for at høre om erfaringer med frisættelse på ældreområdet i Viborg Kommune og på skoleområdet i Esbjerg Kommune. 
Omsorgschef Maila Tandrup fortalte, hvordan Viborg Byråd og Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg gik i gang med frisættelsesprojektet. 
“Og ambitionerne og forventningerne er høje.  Vi har et klart mål om, at velfærdsaftalen skal føre til mere tid, nærvær og omsorg for den enkelte borger. Og at man skal have et lige så godt liv, selvom man har brug for hjælp,” sagde omsorgschefen.

Sig hvad du ønsker

Som første skridt gik ledere og medarbejdere fra ældreområdet i gang med at tale med borgerne i Viborg - fra unge under uddannelse til beboere på plejehjem. 
“Det skulle ikke være et pseudoprojekt. Derfor var vi alle ude og tale med borgere i Viborg Kommune,” fortalte Maila Tandrup og kom med et eksempel: 

“Og det havde faktisk nok været billigere for kommunen at få sat det vindue i”

Maila Tandrup, omsorgschef i Viborg Kommune

“Jeg var f.eks. ude ved en ældre dame, hvor manden havde haft kræft og ikke længere levede. Fortællingen fra enken handlede blandt andet om ting, som hun og manden havde undret sig over. De havde fået en kugledyne til manden, fysioterapi to gange om ugen, en kondicykel og meget andet. Men den kræftsyge mand ønskede i virkeligheden ikke så meget træning, men at kunne se på fuglene og naturen fra sin stue, hvor han brugte meget tid til sidst. Og det havde faktisk nok været billigere for kommunen at få sat det vindue i. I stedet brugte parret tid på at flytte kondicyklen frem, når hjemmehjælper eller fysioterapeut kom på besøg, da de ikke ”nænnede ” at sige nej tak til de tilbud, de fik. Det er en del år siden, at manden døde, men jeg tror stadig, at vi kan blive bedre til at være opmærksomme på, hvad der er vigtigt gennem samtale med borgerne.”
Herefter holdt Maila Tandrup en kort pause. 
“Folk skulle faktisk lige vænne sig til vores spørgsmål: ’Nårh… I vil vide, hvad jeg kunne tænke mig? Og hvad jeg synes om det, jeg får? Helt rigtigt. Vi ville i de 263 samtaler høre, hvad der skal til for at støtte borgerne i det gode ældreliv – også når de får brug for støtte og hjælp.”

Muligheden for at bestemme over sit eget liv

De mange samtaler med borgere og seniortopmødet, hvor alle interesserede kunne deltage, førte til i alt 500 vidnesbyrd om, hvordan borgerne forestiller sig et godt liv som gammel i Viborg.
Det viste sig, at muligheden for at bestemme over sit eget liv, f.eks. hvornår man kan stå op, gå i seng osv. er vigtigt, hvis man har brug for hjælp til det.  Et eksempel fra en af samtalerne handlede om en mand på et plejecenter, der ikke altid kunne nå at se håndboldkampe færdigt, hvis det blev sent, da der skulle to medarbejdere til at hjælpe ham i seng med lift.

Bolig og transport fylder hos de ældre

Et andet centralt tema var boliger. De ældre har mange ønsker, blandt andet boliger med fællesskab med andre, hvor man hjælper hinanden og mødes i et fælleshus, og hvor man kan få den hjælp og støtte, der er brug for, når det bliver svært.
“Men især mobilitet og transport fylder meget hos de ældre,” oplyste Maila Tandrup.
“Det er så svært for vores ældre at finde ud af, hvilken ordning de skal bruge, når de skal til læge, sygehus, aktiviteter og træning. Hvem skal køre dem, hvordan bestiller man, skal man visiteres? Hvordan afregner man? Og så er der en masse usikkerhed om stoppesteder og opsamlingssteder. Og er det kommunen eller regionen, som skal betale. Det er rigtigt svært at finde ud af.”

Medarbejdere vil tildele hjælp ud fra faglig vurdering

Medarbejdere fra visitatorer til plejehjemsledere, ledere i hjemmeplejen, sosu-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker og fysioterapeuter kom også med ønsker til det gode ældreliv i Viborg. 
“Medarbejderne frygter først og fremmest, at de ældre bliver opdelt endnu mere i ressortområder, i stedet for at vi tager udgangspunkt i borgerens behov for hjælp. Derudover vil medarbejderne gerne vises tillid til, at de kan visitere hjælp ud fra en faglig bedømmelse, og at det sker så tæt på borgeren som muligt. I stedet for, at vi arbejder med store ydelseskataloger, hvor alle har ret til det samme, og færre føler sig godt hjulpet,” fortalte Viborgs omsorgschef og tilføjede et ønske mere fra medarbejderne, som bliver sværere at imødekomme:

“Medarbejderne ønsker virkelig et opgør med data og registrering og fagsystemer, der ikke taler sammen.”

Maila Tandrup, omsorgschef i Viborg Kommune

“Medarbejderne ønsker virkelig et opgør med data og registrering og fagsystemer, der ikke taler sammen. Serviceloven i sig selv giver en masse skriftligt arbejde, da hele lovgivningen omkring afgørelser og ankesystem, altså borgernes retssikkerhed på dette område, gør, at vi har brug for at vurdere og registrere en masse.  Dertil er der en række ting, vi skal dokumentere, når vi er hos borgerne. Og vi beskriver i alt for høj grad, hvad vi har gjort, i stedet for at notere afvigelser. Det giver en mængde dokumentation til vores pleje- og omsorgspersonale. Det skal vi have kigget på – ikke kun i Viborg – men på landsplan. Det er anderledes under Sundhedsloven. En sygeplejerske kan allerede i dag selv visitere til en del behandling, og de ting, hun eller han laver, kan ikke påklages under ankesystemet. Der skal ikke laves afgørelser. Derfor kan tiden i langt større grad bruges på borgerne, selvom der dog også er en række ting, vi skal dokumentere i forbindelse med sygepleje.”

100 dage med prøvehandlinger

Efter indsamling af information og møder med borgere og medarbejdere har ledere og ansatte på sundheds- og omsorgsområdet. i Viborg arbejdet med at afprøve nye måder og arbejdsgange. De første ti prøvehandlinger blev iværksat i slutningen af december 2021. En prøvehandling er et 'lille eksperiment', som skal vise, om der er potentiale til at prøve noget større af.  En prøvehandling varer i 100 dage, og i april 2022 kunne medarbejdere og ledere fra hjemmeplejen, plejehjem, aktivitetscentre m.fl. præsentere resultatet af de første ti prøvehandlinger på et såkaldt velfærdsmøde. Efterfølgende besluttede Ældre- og Aktivitetsudvalget, at syv prøvehandlinger skal implementeres, og de andre tre skal afprøves i lidt længere tid.
For eksempel har man frigjort hjemmeplejens personale ved at lade andre faggrupper løse en række praktiske opgaver som at lappe cykler, oplade hjemmeplejens el-biler og håndtere arbejdstøjet. Nogle kalder det en ’all-rounder’ andre en ’pedel’.

Ændring af forebyggende hjemmebesøg

En anden prøvehandling er ændring af de forebyggende hjemmebesøg, som medarbejdere normalt foretager én gang om året hos borgere, efter de er fyldt 75 år. I prøvehandlingen arbejder ældreplejen i Viborg med at give besøg mere efter behov end efter alder. Fremover samarbejder plejepersonalet med de forebyggende medarbejdere om at opspore borgere, som har brug for et forebyggende hjemmebesøg ud fra en vurdering af deres behov, fx hvis de er ensomme eller har psykiske udfordringer. Derudover arbejder ledere og medarbejdere på at udvikle andre måder at opspore borgere, der har brug for hjælp, på. 

En del krav om at skrive ting ned kan droppes

“Vi har indtil videre gennemført ti prøvehandlinger. Tre, som er inden for frisættelsen af Serviceloven og altså direkte er relateret til velfærdsaftalen, og syv ændringer, som vi kunne have indført for længe siden,” sagde Maila Tandrup og tilføjede, at en del tunge arbejdsgange og krav om at skrive ting og handlinger ned kan droppes uden ny lovgivning. 
“Men nu er anledningen der, og det er ikke uvæsentligt at have en anledning, vi er fælles om. Det gør, at vi tør lidt mere og forpligter os mere. Tiden er også kommet til at vise mere tillid til vores medarbejdere og lytte endnu mere til vores borgere. Arbejdet med velfærdsaftalen er en stor opgave, og den tager meget tid, men den har også givet os energi og lyst til at arbejde for mere kvalitet i vores velfærd til de ældre.

Svært at rydde ud i dokumentationsarbejdet

Efter oplæggene om frisættelse på ældre- og skoleområdet på debatmødet i Vejle satte deltagerne sig i grupper og stillede spørgsmål. Og der var mange. Fx hvad der havde overrasket omsorgschef Maila Tandrup i frigørelsesprocessen?
“At det var så svært for medarbejderne at finde noget dokumentationsarbejde, som de gerne vil fjerne. Selv i workshoppene var det svært for dem. Og dokumentation er også nødvendigt i forhold at sikre kvalitet og god pleje og behandling samt sikre det system, vi har i dag med retssikkerhed for borgerne. Men vi vil jo gerne gå lidt væk fra det store fokus på retssikkerhed, som kaster så uendeligt meget dokumentation og vurderingsarbejde af sig. Vi vil gerne have en model med mere fokus på kvalitet og samarbejde med borgerne,” forklarede Maila Tandrup.

Politikerne er med på bottom-up-model

“Hvad har I gjort ved politikerne?”, lød et andet spørgsmål – underforstået – kan de undlade at blande sig og ville bestemme?
“Der er stort ejerskab og ambitionerne er høje i vores politiske udvalg og i byrådet. Måden, vi arbejder med velfærdsaftalen på med en ’bottom-up’-model, er politisk godkendt. Vi inddrager i stor stil ældrerådet, borgere, pårørende, arbejdspladser.  Ældre- og Aktivitetsudvalget følger ligeledes prøvehandlingerne hver 100. dag og træffer den endelige beslutning om, hvad vi skal arbejde videre med.
Politikerne udviser stor interesse og er opmærksomme på, at der ikke skal peges på løsninger oppe fra – de skal komme via prøvehandlinger og via inddragelse af borgerne. Min funktion som omsorgschef er er at gøre arbejdet med prøvehandlinger muligt for arbejdspladser, ældreråd mv. Jeg skal være med til at sikre hurtig afdækning af juridiske benspænd, sikre koordinering mellem fagligheder og områder m.m.
Desuden skal jeg sikre, at vi er ambitiøse nok, og at vi får brugt den viden, vi får fra borgere og arbejdspladser. Det er jeg ikke alene om. Ledere og medarbejdere deltager i denne proces på tværs af områder,” lød svaret fra Maila Tandrup.

Hvordan med medarbejderes modstand?

Som lektor og forsker på RUC Tina Øllgaard Bentzen har påpeget i en artikel i Ledelsesavisen, så er der også medarbejdere, som ikke ønsker at være fri for regler og standardkrav. Og netop modvillige medarbejdere blev der også spurgt til: 
“Jeg har hørt fra to kommuner, som er blevet frisat på daginstitutionsområdet, at medarbejderne ikke var udelt begejstrede. De var jo blevet ansat inden for nogle bestemte rammer. Og nogle medarbejdere vil ikke have det fulde ansvar for beslutninger. Hvad siger FOA hos jer?”
“Vi oplever for nuværende ikke modstand fra vores faglige organisationer – heller ikke FOA. Vi afprøver ting og drøfter holdninger i vores tætte samarbejde i *MED-systemet, Det er vi gode til. Og selv om der sikkert vil opstå situationer, hvor vi ikke er helt enige, så er jeg sikker på, at vi finder løsninger,” svarede Maila Tandrup.
“Vi har de seneste år på sundheds- og omsorgsområdet ansat godt 20 ledere mere i driften og dermed sørget for, at lederne ikke har så mange ansatte under sig. I Viborg tror vi på, at muligheden for nærledelse styrker handlekraft, giver frihed og trivsel for vores medarbejdere og styrker kvaliteten i arbejdet med borgerne. Uanset hvilke forandringer og forbedringer, vi foretager os de næste tre år, så skal vi hele tiden have borgeren for øje. Vi skal spørge os selv: Er det godt for borgeren? ”

Artiklen er skrevet på baggrund af debatmøde 6. maj 2022 arrangeret af Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse og efterfølgende kommunikation med omsorgschef Maila Tandrup og specialkonsulent Marianne Thingholm.i Viborg Kommune.

* MED står for medindflydelse og medbestemmelse. MED er et samarbejdssystem i regioner og kommuner, hvor ledelse og medarbejderrepræsentanter i udvalg drøfter forskellige spørgsmål med relevans for medarbejderne – såsom budgettets konsekvenser for arbejdspladsen, personalepolitikken, omorganiseringer, arbejdsmiljø mv.