“Når statsminister Mette Frederiksen ringer til borgmesteren og spørger, om han kunne tænke sig at få frisat sin kommune fra dokumentations- og lovgivningskrav, så stiller man ikke spørgsmål. Man siger bare ja tak og går i gang.” 
Sådan sagde Lars Rich, direktør i Helsingør Kommune, på et debatmøde i begyndelsen af marts 2022 om startskuddet til den frisættelsesproces, daginstitutionerne i hans kommune har været i gang med i mere end et halvt år. Seks andre kommuner fik samme bud. Med vedtagelse af Nærhedsreformen i maj 2021 fik i alt syv kommuner tilbud om at kunne køre hhv. daginstitutioner, ældrepelje og folkeskoler uden statslige lov- og dokumentationskrav.

“Vi skal pege på det, vi ikke vil slippe for at frisætte. Det gør oplevelsen mere virkelig og giver energi”

- Lene Magnussen, velfærdsdirektør i Holbæk Kommune

En af de andre kommuner er Holbæk, hvor det at være ’særligt udvalgt’ har givet energi og passion til processen, fortalte velfærdsdirektør Lene Magnussen:
“De gamle frikommuneforsøg byggede på, at vi skulle søge om frisættelse på enkelte områder og paragraffer. Nu er det omvendt – vi skal pege på det, vi ikke vil slippe for at frisætte. Det gør oplevelsen mere virkelig og giver energi,” sagde hun.

Vi opfinder selv hegnspæle

En øjenåbner i både Holbæk og Helsingør har været, at det faktisk ikke er lovgivningens stramme bånd, men snarere kommunens selvbestaltede hegnspæle, som over tid har skabt et bureaukratisk vildnis.

“Mange af begrænsningerne er kommunale, så det har været en lige så stor opgave for os selv at flytte hegnspæle”

- Lars Rich, direktør i Helsingør Kommune 

“Dagtilbudsloven er i virkeligheden ikke særligt snærende. Mange begrænsningerne er kommunale, så det har været en lige så stor opgave for os selv at flytte hegnspæle,” sagde Lars Rich og tilføjede, at det også har været en erfaring at konstatere, at ikke alle 25 dagtilbudsledere i kommunen fandt frisættelsen lige fed.
“Når vi andre bliver tændt af den hellige ild, kan vi godt glemme at se på vores egen organisation og få øje på dem, som bliver lidt bekymrede. Ligesom vi også skulle finde ud af at få forældrene og deres ideer til, hvordan vi skal drive dagtilbud, med i processen,” fortsatte Lars Rich, hvorefter han erkendte:
“Det lægger også et vist pres, når Mette Frederiksen slutter samtalen af med at sige: ”Nu har I tre år til at skabe Danmarks bedste dagtilbud”. Tre år er altså ikke lang tid …”

Vi udvikler på 200 års erfaring

I Holbæk har man sigtet højt med en helt ny og anden skole: 'Børnenes skole'. 
Ambitionen er, som navnet siger, at lade børnenes stemme fylde meget mere. Frisættelsen kom tilfældigvis samtidig med, at kommunen var i gang med at decentralisere og gå fra få store skoler til flere mindre skoler. 
“Derfor gik frisættelsen hånd i hånd med bl.a. at ansætte en del nye skoleledere, der altså fik en ekstra opgave på dosmersedlen,” fortalte Lene Magnussen og fortsatte: 
“Vi fandt også ud af, at mange af de ting, vi har ændret indtil nu, godt kunne have været ændret uden et frihedsforsøg. Men forsøget har skabt energi. Det er rart at være udvalgt og få lov til at drøftet didaktik og udvikle skolen på ny. Det er dog ikke en let øvelse. Vi står trods alt på ryggen af over 200 års erfaringer, så vi skal alle holdes til ilden for at skabe ny praksis. Vi har derfor været meget tydelige om, at vi øver os – prøver af, risikerer at lave fejl og lærer.” Processen i Holbæk har dog endnu været for kort til at se effekter. 
“Men viljen og tilliden er der – og det har smittet af på alle, ikke mindst på de nyansatte skoleledere, som har budt ind på friheden.”

Frihed løser ikke alle problemer

Stikker man hænderne en gang dybere ned i den faglige materie, har der vist sig at være flere dilemmaer og udfordringer. Eller som Niels Brockenhuus, leder af dagtilbud i Helsingør Kommune, udtrykte det: “Bare fordi man får frihed, løser det ikke alle problemer”. 
Han står i spidsen for 25 dagtilbud med i alt 2300 børn. Og det betyder 25 forskellige måder at skabe ”Danmarks bedste børneliv” på, som Helsingør sigter mod. 
Konkret har man her valgt at holde fast i fire kommunale hegnspæle: 
Principper for pladsanvisning minimumsnormeringer, sprogvurderinger, flerårige budgetter og fri økonomisk overførselsadgang mellem budgetår. Alle andre områder er sat fri. Det gælder bl.a. pædagogiske læreplaner, krav til metoder i sprogvurdering og -stimulering, forældrebestyrelser, obligatoriske læringstilbud m.m. 
“Det har skabt en ny politisk virkelighed, fordi byrådet skal tro på, at vi kan løfte opgaven i de enkelte dagtilbud. Heldigvis er der opbakning. Og forvaltningen har valgt at understrege, at vi er frisat til at gøre noget, ikke frisat fra noget. Det vil sige, at de også skal prøve at lære at hvile i den frihed og det ansvar, som følger med lokalt. Det har ledelsesmæssigt givet nye roller og tilgange. For hvordan leder vi i forvaltningen, når 25 dagtilbud går i hver sin retning – og når vi samtidig skal give dem arbejdsro til at skabe udvikling?”

“Lederen skal arbejde med motivation, facilitere medarbejdere og forsøge at flytte dem, som kan flyttes”

Niels Brockenhuus, leder af dagtilbud i Helsingør Kommune

“Lederen kan ikke som under corona læne sig tilbage i regelstyring, men er ’på’ på en helt anden måde. Lederen skal arbejde med motivation, facilitere medarbejdere og forsøge at flytte dem, som kan flyttes,” fortsatte Niels Brockenhuus og remsede en række andre dilemmaer op:  
”Hvilken styringspræmis har vi, og hvem har ansvaret for, fx at budgetterne overholdes? Kan vi tolerere forskellighed i dagtilbuddene? Hvordan fastholder vi debatten om, hvad god kvalitet i dagtilbud er? Hvad styrer: forældrenes ønsker eller vores faglighed? Eller en kombination? Og hvordan sikrer vi tryghed for de sårbare børn i vores eget ønske om frisættelsesrevolution?”

Børnene deler tanker om skolen

Tanja Steffe Nøhr, chef for velfærd og trivsel i Holbæk Kommune, supplerede med de første erfaringer fra det frisatte skoleområde. Her er overliggeren ’så lidt styring som muligt’. Der er kun tre kommunale hegnspæle tilbage: En smal styrelsesvedtægt, personalepolitik og regnskabskrav. 
“Hos os er friheden omsat til fx at kunne etablere nye fag, ændre klassetrin for fagene, se bort fra fællesmål, ændre klassestørrelser og skoledagens længde, ansætte mere tværfagligt personale osv.,” fortalte hun og glædede sig over den store politisk opbakning. 
“Vores lokalpolitikere hylder modet til at tænke nyt og er med på at se, hvad der kan ske, når friheden slippes løs. Og fordi frisættelsen kom samtidig med en ny skolestruktur i kommunen, var der en klar forventning om, at alle, også børn og forældre, skulle involveres fra begyndelsen. Vi har bl.a. lavet videoer, hvor børnene fortæller om, hvordan deres drømmeskole ser ud – og de har faktisk rigtig mange tanker og ønsker.” 
De første 11 folkeskoler har kastet sig ud i bl.a. at afkorte skoledagen, indføre nye fag med større faglig fordybelse og arbejde med bedre overgange mellem skole og SFO. En meget konkret udfordring er dog, at udgifterne til specialundervisning vil overhale udgifterne til almen skole fra cirka 2028. 
“Vi arbejder med at koble frihedsforsøget med de virkelige problemer, vi står med. Nemlig, at der er brug for, at flere børn kan være en del af den almene skole. Og vi er i gang med en proces for at løfte innovationshøjden i kommunen for at kunne finde på helt nye løsninger på sådan en udfordring, for det er et alvorligt samfundsproblem,” sagde Tanja Steffe Nøhr og tilføjede, at man også er ved at ’opfinde’ nye former for direkte dialog mellem skolerne og kommunalbestyrelsen med forvaltningen i en mere faciliterende rolle.

Hvor længe skal vi lege laboratorium?

Fra debatmødets arrangørers side – Forum for fremtidens offentlige ledelse og styring, Fagbevægelsens hovedorganisation (FH) og Kommunaldirektørforeningen – var der enighed om, at de første erfaringer med frisættelse lød lovende. Samtidig påpeger de, at der er hurdler at overvinde, som resten af landets kommuner kommer til at stå med, når de skal følge trop i friheden, som statsministeren bebudede i sin nytårstale i år. 

“Hvad sker der med passionen og opmærksomheden, når det ikke længere er de udvalgte få?”

Inger Marie Vynne, kommunaldirektør i Lejre Kommune

“Det er skønt at høre om den energi og passion og alt det, den kan skabe. Men det er også vigtigt at tænke over, hvad vi gør, når det her bliver rullet ud til alle kommuner. For hvad sker der med passionen og opmærksomheden, når det ikke længere er de udvalgte få? For hold da op, hvor er der meget, man skal tage stilling til, nye processer m.v., og det tager tid,” sagde kommunaldirektør i Lejre Kommune Inger Marie Vynne og reflekterede videre:
“Og så er spørgsmålet om den sektorvise opdeling af frisættelsen jo også interessant, for dybest set giver det jo ingen mening at arbejde med det sektorvist – det skal da gå på tværs. Endelig må man spørge sig selv: Hvor mange mikroforsøg skal vi have gang i rundt omkring? Der må være noget i det her, som er skalerbart i stor størrelse.”

Frihed kan skabe attraktive arbejdspladser

Næstformand i FH, Majbrit Berlau, hæftede sig – ud over glæden ved den store opbakning og inddragelse af både borgere og medarbejdere til velfærdsopgaverne – bl.a. ved, at frisættelse kan være et parameter for at tiltrække medarbejdere i fremtiden. 
“I FH er vi stærke tilhængere af velfærdssamfundet, og vi ved, at ejerskab til det kræver indflydelse, at beslutningskraften ligger der, hvor borgerne møder systemet,” sagde Majbrit Berlau og fortsatte: 
“Vi er også optaget af at skabe et fundament for gode arbejdspladser, og vi står overfor en kæmpe rekrutteringsudfordring. Derfor er det vigtigt, at den offentlige sektor er et sted, man har lyst til at søge hen - også i fremtiden. Det kræver, at man får lov til at bruge sine fulde kompetencer og oplever en meningsfuld organisering af arbejdet. Derfor er bevægelsen fra styring til ledelse så vigtigt et fokus i den proces, de frisatte kommuner er i gang med.”