Det er med en vis skepsis, at jeg læser anbefalingerne i eftersynet af de offentlige lederuddannelser. For perspektivet er for snævert, hvis vi skal imødegå utilstrækkelig ledelse og sikre, at alle ledere er godt nok klædt på til opgaven både nu og i fremtiden.

Omsorgen for ældre borgere skal flyttes fra de skuldre, der kommer til at mangle, til teknologi, træning, civilsamfund, folk selv og deres pårørende. Ledere støtter udviklingen ved at kende medarbejdernes dagligdag, forstå og løse deres problemer og ikke mindst: tale ældreområdet op.

På Regionshospitalet Randers føler ledelsen sig godt rustet til endnu en omgang corona. Første og anden bølge har givet os nye indsigter og erfaringer med bl.a. at organisere, koordinere og beslutte på nye måder. Og ikke mindst at sikre, at alle ved, hvorfor tingene skal gøres, som de skal.

Med Nærhedsreformen skal offentlige medarbejdere sættes fri i tillid til deres faglighed og dømmekraft. De skal bruge mindre tid på kontrol og mere tid på borgerne. Tillid har mange fordele, men tillid er også fyldt med dilemmaer.

Efter reformer og mange forandringer i folkeskolen, bør vi nu lade skoleledere og lærere samle og bruge erfaringerne og finde den bedste måde, hvorpå vi kan sikre læring og et højt fagligt niveau hos eleverne.

Helsingør og Holbæk kommuner har været sat fri for lovgivnings- og dokumentationskrav i et år. Det har givet højere faglighed i Helsingørs daginstitutioner og på Holbæks skoler, men også dilemmaer for de kommunale ledere.

Bedre kvalitet i vores velfærdsydelser kræver mod hos de offentlige ledere – fra kommunaldirektør til institutionsleder - til at prioritere og vælge fra.