Manglen på penge har stået højt på dagsordenerne i flere år i regionerne. Økonomien udfordrer os konstant, men den overskygges nu af det, der bliver kaldt 'manglen på hænder'.

Hvad er det, der især driver og motiverer medarbejderne i den offentlige sektor? De spørgsmål har over 9000 ansatte i politiet, forsvaret, folkeskolen, ældreplejen, på sygehuse etc. svaret på.

Topledere, ældrechefer og plejeledere står med et dilemma af dimensioner: Hundredvis af ubesatte stillinger i ældreplejen og et behov for hænder, der vokser år for år. Skal de ansætte alle, de kan få fat på, eller prioritere faglig kvalitet højst?

Samtaler med 263 borgere, 450 borgere til seniortopmøde og workshops på alle arbejdspladser på sundheds- og omsorgsområdet. Inddragelse og benarbejde giver viden til frisættelse af ældreplejen i Viborg.

Regeringens frisættelse af syv forvaltninger er nyskabende styring, der skaber læring i raketfart. Friheden er omfattende og iværksat meget eksperimenterende, hvilket både er styrken og svagheden ved forsøget.

En tillidsfuld læringskultur på arbejdspladsen og nytænkning af service tæt på borgerne er centrale erfaringer fra ti års erfaringer med forsøg med frikommuner.

Faste tværfaglige borgerteams kan både skabe større stabilitet og kontinuitet for de ældre og øge arbejdsglæden og fagligheden for medarbejderne i ældreplejen, viser erfaringer fra Sønderborg Kommune.

Bedre kvalitet i vores velfærdsydelser kræver mod hos de offentlige ledere – fra kommunaldirektør til institutionsleder - til at prioritere og vælge fra.

Helsingør og Holbæk kommuner har været sat fri for lovgivnings- og dokumentationskrav i et år. Det har givet højere faglighed i Helsingørs daginstitutioner og på Holbæks skoler, men også dilemmaer for de kommunale ledere.

Med Nærhedsreformen skal offentlige medarbejdere sættes fri i tillid til deres faglighed og dømmekraft. De skal bruge mindre tid på kontrol og mere tid på borgerne. Tillid har mange fordele, men tillid er også fyldt med dilemmaer.

Ledere af styrelser og statsinstitutioner oplever en del tillid i styringsrelationen med departementer og ministerier. Det viser to undersøgelser, som dog også dokumenterer, at især ledere af uddannelsesinstitutioner ønsker mere tillid oppefra og samarbejde om udvikling af mål.

I de danske ministerier har vi langt hen ad vejen fundet en god balance mellem tillid og kontrol i den interne styringsrelation, men der er mulighed for forbedring i relationen til de selvejende uddannelsesinstitutioner. Det viser en forskningsanalyse.

Der er lige nu et åbent vindue for at diskutere, hvordan vi slækker på den stramme styring af velfærdsområderne fra statens side. Det viser forsøget med de nye velfærdsaftaler og Schillemanns-undersøgelsen. Så lad os udvise mod til at erstatte kontrol og styring med dialog og tillid.

Gymnasierne er underlagt en detailstyring, som vokser og kun delvist giver mening. Tænk, hvis nogle af de målinger, vi skal foretage, blev byttet ud med tillidsbaseret styring, dialog og de gode eksempler - en bedre balance mellem tillid og kontrol.

Flere end 400 topchefer i statens styrelser og institutioner har i spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews givet deres bud på, hvordan de ser på balancen mellem tillid og kontrol i ministeriernes styring. Lederne ønsker mere dialog og samarbejde.